Er Qigong en spirituel praksis? Hvad kan vi forstå ved spirituel praksis?

Når du slår ordet spirituel op i Den Danske ordbog, kommer der to forskellige bud på `betydninger `frem, – hvoraf jeg udelukkende vil bruge ordet i betydning nr. 2:

Åndfuld og vittig på et højt plan.

I denne betydning lægger ordet sig direkte op ad det latinske oprindelige ord: “spiritualis” som simpelthen betyder åndfuld.

Min fredag morgen:

Til morgen stod jeg på mit Qigong-sted. Efter lidt indledende basis-cirkler og basis-flow, valgte jeg at praktisere med en øvelse, som hedder: Lao Chi – metode til succesfuld aldring.

Med mig i øvelsen havde jeg en lille `bøn` – en lille kalden på at forstå, hvad alene-hed/samvær indeholder for mig af muligheder i denne tid.

En sådan `bøn` kan for mig ligestilles med et helt åbent spørgsmål. Og når jeg åbner mig overfor sådan et spørgsmål, inviterer jeg nye impulser ind, som jeg ikke før har været opmærksom på – noget `højere` eller mere  `intelligent` i mig tager over, fordi jeg giver slip på alt det sædvanlige tankemæssige, der foregår.

Som regel har det også altid et humoristisk islæt.

Denne morgen er ingen undtagelse.

Inde midt i Lao Chi-bevægelserne opstår der et legende væsen, som sidder på jorden og samler små sten op. Væsenet holder småstenene i håndfladen og lader dem rasle imod hinanden. Det lyder som sten, der rulles af bølger. Lyden lægger sig i bunden af min krop. Lyden glider synkront sammen med Lao Chi-bevægelsen.

Da sansningen er forankret i kroppen, ser jeg pludselig en konkret situation, hvor det at være sammen og at kunne lade hinanden være samtidig, er muligt. Det er en situation som, sidste gang den fandt sted i den fysiske verden, var svær og dum. Men her sanser jeg løsningen – det er sådan det skal føles inde i kroppen, når vi er sammen i den her situation.

Kærlig hilsen Jonnah – og god Bededag.