I 1897 skrev digteren og maleren Holger Drachmann Maj-vise. Et lille stykke poesi på to vers, som går lige ind i hjertet.
Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv:
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli’r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli’r voks i mit bryst.
Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o, de stiger
med min sjæl over solskyens rand,
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!
Der har i mange år været én bestemt linje i Maj-visen, som gør mig særlig glad, taknemlig og levende: Der er sølvklang i majbækkens vove.
Denne linje går lige ind, som om det er noget, der sker inde i min krop.
Og nu mens solen skinner derude i maj og det hele eksploderer i liv, vil jeg fortælle lidt om, hvordan taoisterne ser naturen.
Sølvklangen inden i dig og mig
Uanset hvad en taoist ser i naturen, så ser han det som et spejl for, hvad der sker inde i ham selv. Derfor er en taoist også altid stærkt optaget af, at naturen trives. Ligesom han er stærkt optaget af, at hans egen indre natur trives.
Taoister har en filosofisk tankegang. Og du kan sidestille taoismens fader Lao Tze med store filosofiske tænkere…… Platon, Sokrates, Aristoteles ……. Kierkegaard, Sartre, Comte.
Taoismen er en filosofi, som på mange måder ligner shamanistisk natur-filosofi. Jeg har hørt nogen tale om taoisme som en religion, – det kan jeg slet ikke finde belæg for, når jeg læser dens tekster.
Prøv en dag at gå ud til en bæk, og sæt dig ned med lukkede øjne og lyt. Jeg tror du vil kunne høre sølvklangen. På sammen måde kan du komme til at sanse sølvklangen inde i dig selv. Det vil en taoist nikke bekræftende til, og det erfarer jeg selv i min Qigong-praksis.
Det er ikke så meget et spørgsmål om at høre en rislende lyd, men mere et spørgsmål om at kunne iagttage direkte med dine sanser, at der er en klang af noget livgivende inde i dig.
At udforske det indre landskab med åndedræt og lys
Vi har lige holdt nogle emnedage i foreningen Tao Qigong Himmerland med temaet: Befri dit åndedræt og udnyt lyset. Dette emne omhandler i særdeleshed arbejdet med at opdage “det indre landskab”. Og der er ingen tvivl om, at mange af os har svært ved at fokusere på, hvad der sker inde i vores indre landskab i det daglige.
Der er endnu mulighed for at opleve sådan en emnedag i foreningen: d. 11. juni i Hobro. Og d. 14. juni i Hadsund.
Når du bruger åndedrættet og lyset med specifikke mål for øjet, nemlig at åbne op for det indre landskab, vil du opleve en lindrende og reparerende måde at leve din hverdag på. Hvor der før var ubevidst træghed og spændinger i kroppen, vil der med praksis komme en tindrende, vågen, lisende og vederkvægende følelse af bevidsthed og nærvær.
Ja, det kan sammenlignes med majbækkens vove, hvor sølvklangen lyder.