Sår har brug for poesi

Fik du strøget dig selv med hårene i dag? Det er OK – det er OK at stritte lidt. Livet kan godt få hårene til at rejse sig – få dig til at føle dig sårbar. Men det er måske i virkeligheden lidt poesi du længes efter?  Sår har brug for poesi.

I poesien kan du møde det frække, det kække, det ømme, det glubende sultne, det spiddende, det tåbelige, det legende,  det kiksede, det der fylder alt for meget, fylder alt for lidt……

you name it.

Liu Hai driller frøen

I går mødte jeg et stykke poesi i Qigong-bevægelsen: “Liu Hai driller frøen”.

Poesien i “Liu Hai driller frøen”: Liu Hai er en legendarisk udødelig skikkelse fra taoismen. Liu Hai blev gode venner med en trebenet frø. Denne her frø havde en forkærlighed for ikke alene vand men også guld. Hvis frøen smuttede fra ham ned i en brønd, kunne Liu Hai altid kalde frøen op igen…… med en guldmønt i munden.

Imens jeg trådte ud i Liu Hai stillingen og cirklede med armene for at drille frøen, mærkede jeg denne her følelse af `ikke at kunne gribe om`, og at `det smutter fra mig`. Jeg kunne mærke, at jeg blev ked af noget, der drejede sig om at blive ladt tilbage uden forklaring, at blive mødt med en løgn, en halv sandhed, en veg udeladelse af svar. Det var min sårbarhedssituation.

Jeg forsatte øvelsen, og med den indre Qi i mente, begyndte der at komme en åbning. Jeg og frøen begyndte at kommunikere sammen.

Efter et stykke tid kom der et svar (frøen havde fundet guldmønten). Svaret var:

Hvis nogen fortier noget overfor dig, – hvis de smutter fra dig med en halv sandhed, hvis de viger udenom, – er det fordi de ikke har fundet modet til nærværet. Det at du mærker dette, holder dig inde i nærværet, inde i din egen energi og følelse. Der er sorg i situationen – men den er også fyldt med liv og muligheder  til at leve videre på.

Følelsen var totalt helbredende.

Sår har brug for poesi – i bevægelse

Har du en teenager i huset? De har modet – de danser deres følelser ud. Hvornår holdt du selv op med det?

I spirituel Qigong danser vi med vore følelser.

Kærlig hilsen Jonnah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.