I disse år sker der store ændringer på jordkloden, både på global plan og privat i menneskers liv. Det er, hvad vi kan iagttage på verdensplan og i vore familiestrukturer. Udfordringerne for os mennesker øges i antal – det sker teknologisk og det sker energimæssigt. Der er store forandringer både klimatisk og psykologisk. Vi går ind i en ny tid – hvor det er slut med banaliteter, hvis vi vil livet.

Dette er mit sidste blog-indlæg i 2018. Her ved udgivelsen er der præcist 24 døgn til, at året er gået.

• Hvordan har 2018 mon påvirket dit liv?
• Har du måske været udsat for udfordringer, som du begynder at forstå, at du må takle på måder, som du ikke kender i forvejen?
• Vil du gerne gøre noget ved det?
• Og ved du, hvad der kan åbne dig for det?

Banaliteter

Ordet banal er af fransk oprindelse – det bruges om noget, som er hverdagsagtigt og kendt på en uoriginal og triviel måde.

Banaliteter er de aktiviteter vi beskæftiger os med, hvor en idé bliver fremstillet fortyndet og forenklet i en sådan grad, at det åndelige indhold og den betydning, som oprindeligt lå i ideen, er gået tabt.

Når vi beskæftiger os med banaliteter, har vi smidt barnet ud med badevandet – som et ordsprog siger. Det vil sige, at vi har misset eller ladet hånt om det væsentlige….. Ikke af ond vilje, men af uopmærksomhed.

Du kender det sikkert. Du har glædet dig til et møde eller til en aktivitet. Når mødet eller aktiviteten er slut, har det da været meget underholdende og behageligt….. men følelsen er der alligevel…

Der manglede noget

Dette noget er ikke let at sætte ord på. Men følelsen er der: Nok havde vi det fint og sjovt sammen, men noget i dig føler sig alligevel på en måde forladt.

Det forladte barn

Der findes stunder i dit liv, hvor du vokser. I disse stunder er det som om, du udvider dig indvendigt. Det er som om du fornemmer, at du hører sammen med andre mennesker og hele universet på en måde, som du – når du skal være helt ærlig – har længtes efter at hænge sammen med noget, helt fra du var barn.

Men hvorfor er du så ofte forladt på dette her punkt? Hvem forlod dig, og hvorfor?

Her kommer det:

Det du er nødt til at forstå er, at du først og fremmest forlod dig selv.

Du lukkede af for dele af dig selv. Du blev bange for ikke at blive modtaget lige dér i det split-sekund, hvor du blev åben. Og du synes at du måtte skærme dig, – for hvis nu, du ikke ville blive modtaget, hvad så????

Det kræver veldefinerede og professionelle redskaber, at arbejde med den subtile åbenhed. Og det må vi. Vi har jo ikke råd til at blive ved med at lege “katten om den varme grød”, gemme os og trække os ustandselig tilbage i den grad, vi har gjort hidtil – i den nye tid.

Mange af os har mødre eller fædre – eller er selv mødre og fædre, – som har brugt megen tid på at forsikre alle om, at verden skam er tryg, god og dejlig – uanset. Og jo mere banalt vi opfører os, jo tryggere bliver verden.

Imens råber et forladt barn måske indeni:

Hvad så med mig?

Hvad med den dybere åndelige betydning med mig?

Mor, far – ser I mig rigtig?

I en ny tid med Moder Natur

Det er ganske sandt, at der skal professionelle redskaber til, for at arbejde med åndelig åbenhed. Der skal bevidstgøres og anvendes nogle metoder, med hvilke vi kan holde linjen, blive på rette spor – og ikke bare en gang til falder tilbage i gamle vaner, som lukker og gør os halvlunkne i en “make-believe-verden”.

Linje-holderen er for mig at se Gamle Morder Natur og hendes professionelle redskaber.

Der findes et billede af Jomfru Maria, hvor hun holder Jesusbarnet, imens hun viser ham, hvordan man træder en slange under fode. Billedet er malet af Caravaggio i 1605 og hænger på Galeria Borghese i Rom. Du kan se billedet ved at klikke Madonna dei Palafrenieri.

For mig at se, er Jomfru Maria her opfyldt af Gamle Moder Naturs vise og professionelle redskaber.

Hvis vi naivt antager, at vi kan undgå “slangerne” i livet (det, der bider) ved at leve banalt, er det min erfaring, at vi tager fejl. Vi er nødt til at praktisere med fremgangsmåder, som underviser os i, hvordan vi ser direkte på slangerne og lærer at omgås dem. Vi må med andre ord forstå slangerne natur og lære, hvordan vi kan styre denne natur ind i noget hensigtsmæssigt.

Slanger er kun onde, hvis du ikke ved, hvordan de skal omgås.

Slange har en kraft, som du kan lære at udnytte, for at gøre plads til det allerbedste i dig selv.

Gamle Moder Natur og vor forenings undervisning

At være sammen med Gamle Moder Natur og at lære af hende kræver dit nærvær.

Foreningen Tao Qigong Himmerland tilbyder dig at lære det indledende omkring dette nærvær. Du kan læse om og tilmelde dig foreningens undervisning for forårets sæson ved et klik her under:

Emne-aften Hobro d. 21. jan. kl. 17 (enkeltaften)

Emne-aften Hadsund d. 22. jan. kl. 17 (enkeltaften)

Basis-træning Hobro d. 28. jan. kl. 17 (hver mandag indtil maj)

Basis-træning Hadsund d. 29. jan kl. 17 (hver tirsdag indtil maj)

Tilbage er blot for mit vedkommende at ønske dig en nærværende jul. Og det vil jeg gøre med de første linjer fra den originale udgave af en kendt julesalme:

Silent night, holy night,

All is calm, all is bright

´Rround yon virgin Mother and Child,

Holy infant so tender and mild……….

Der er mørkt når vi tager afsted om morgenen. Der er mørkt når vi kommer hjem om eftermiddagen. Og det er ikke slut endnu – der er endnu nogle uger til solhverv. Her på vej ind i december.

Hvad kan man lave sådan en mørk eftermiddag?

Hvad lavede vore forfædre i december en mørk eftermiddag? Hvad lavede de dengang de ikke havde huse med lamper og magelige stole at slænge sig i? De sad sikkert i huler omkring et bål på dyreskind og fortalte skrækkelige historier. For hvad skulle de ellers få tiden til at gå med? Imens de ventede på, at lyset skulle vende tilbage.

Hvis du bruger en vinterdag efter arbejde på at tage dig en gåtur væk fra gadelygterne og ind i den vilde natur, bliver du mindet om, hvor mørkt der kan være i en skov eller på en mark. Det lys du har i din medbragte lygte og så de oplyste beboelser, du måske skimter i det fjerne, er de koncentrerede spots du har at navigere ud fra.

Har du prøvet det? Som barn syntes du sikkert det var skægt. Mon du stadig synes det?

Efter en lang tur i mørket

Du har været på langfart i mørket. Med gummirøjser, termoflaske, en ekstra trøje og uldne underbukser har du vandret på må og få – indsnuset nedfalden løv og våd jord. Du har stridt dig gennem filtrede markskel og trampet dig vej under vældige susende graner.

Hvad er nu  – efter et par timer ude i det dystre rusk – mere fristende end at banke på ved en beboelse med lys og blive budt indenfor for at fortælle eller høre en historie? Hvem mon du banker på hos? En ven? Et familiemedlem? …….. ??

Det sidder i vores urgamle hjernehukommelse, helt fra forfædres tid: I mørket søger vi de små koncentrerede lys, – hos hinanden og i historierne. Og de må helst være gode, historierne! – kraftige, veloplagte og give anledning til eftertænksomhed.

Hvis du tænker lidt over det, vil du opdage, at en god historie næsten altid handler om, hvad mennesker erfarer og hvad de bruger deres erfaringer til. Vi spejler os i hinanden igennem historierne.

Og de historier der handler om, at noget blev lidt farligt (ligesom mørket) og hvor der var brug for at finde en klog udvej (med lys), er de historier vi husker bagefter. Og hvis følelserne også har fået lov til at udfolde sig humoristisk undervejs, klapper vi begejstret i hænderne, når historien slutter.

En god historie på vej ind i december

Har du en god historie? Det er jeg helt sikker på du har!

Hvad blev du involveret i i dag? Hvor du skulle udfolde din gerning? Gjorde det en forskel, det du var involveret i?

Blev du opmærksom på det, hvis det ikke fik lov til at gøre en forskel? Hvad gjorde du, hvis det ikke fik lov? Gjorde du oprør, og hvordan gjorde du det? Eller planlagde du en ny strategi? Og hvad skete der så? Hvad lærte du?

Var du interesseret nok i at få dine inspirationer til at leve? Måtte du stå alene med den forskel du ønskede at gøre? Eller fik du andre med? Var tiden moden? Var du moden? Mistede du dig selv? Beholdt du dig selv?

Fortæl om det.

Fortæl om det.

Og husk også at udtrykke, hvad du følte 🙂

Nogen gange kan en historie have svært ved at komme på gled. Der er behov for en nysgerrig lytter, der kan stille gode spørgsmål, som ikke manipulerer.

Og nogen gange bliver de historier du fortæller bedre, hvis du går en tur i mørket først. Det giver en anden eftertanke og det giver en anden baggrund – end lyset giver.

Gode historier handler om at sætte pris på at være et menneske…… i al dets mangfoldighed.

Og min Tao Qigong her på vej ind i december?

Den praktiserer jeg indendørs og udnytter gerne det lys der er, når jeg har et kvarter til en halv time. Min historie med det er kort fortalt, at jeg i den mørke tid elsker øvelser, hvor jeg har fokus på energiportene. Det strækker mit skelet blidt og inderligt.

Det kan du også lære om 🙂 – i Basistræning.

Kærlig hilsen Jonnah