Den anden dag fandt jeg min ordbog frem og slog ordet ´realisme´ op. Jeg fik følgende: realisme er en holdning der tager udgangspunkt i virkelige forhold og hvad der er praktisk gennemførligt. Jeg slog også ordet ´spiritualitet´ op i ordbogen og fik følgende: spiritualitet er en evne til at udtrykke sig ud fra en bevidst sjælelig begavelse. Og jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvordan har realisme og spiritualitet det i dagens Danmark?
De fleste mennesker kan godt lide ordet ´realisme´, og det er let at komme til at bruge det i flæng om hvad som helst, uden hensyntagen til de virkelige forhold, eller hvad der er praktisk gennemførligt.
Flere og flere har det også godt med ordet ´spiritualitet´, men bruger det desværre også i flæng og uden hensyntagen til, om der virkelig er tale om nogen bevidst sjælelig begavelse.
Realisme og spiritualitet hører sammen
En spændende og meningsgivende øvelsen kunne være at sætte de to ord sammen.
Min påstand i dette blog-indlæg er, at realisme ikke kan fungere uden spiritualitet – og at spiritualitet ikke kan fungere uden realisme. Realisme og spiritualitet hører simpelthen sammen som et uadskilleligt par. Du kan godt skille dem af, men så begynder tingene at smuldre.
Alle mennesker har en sjæl. Sjælen er en realitet, uanset om du bruger den eller ej. Og sjælen bliver en virkelig og praktisk medspiller i dig, i det øjeblik du følger tilskyndelsen til at gøre noget berigende og fører det ud livet, uden at nogen har krævet det af dig.
Der er altid tale om noget, som beriger alt omkring dig og som ingen har bedt om.
Hvorfor fungere det mon sådan?
Fordi vi ofte møder os selv og andre mennesker med bestemte krav, som kun tilfredsstiller egoismen og ikke beriger sjælelivet. Derfor må vi undgå tilstedeværelsen af krav.
Et eksempel på realisme og spiritualitet i Qigong
Du føler dig træt indvendig. Det værker i den nederste del af ryggen som bare pokker, og alt hvad du skal have gjort skrider trængt frem, uden dit nærvær. Du kan kun tænke på at du har ondt, og at du er træt. Du føler dig brugt/ overbrugt – måske ligefrem misbrugt, hvis du skal være helt ærlig. Alt dette sker med dig, uden at du kan sætte ord på, hvad der egentlig er i vejen – og det irriterer dig yderligere.
Du ville ønske, at du kunne se en vej ud af denne tilstand. Ja, tænkt hvis nu der kunne komme mere stabilitet ind i dine tanker og følelser – og mere stabilitet ind i din krop. Så måske det blev muligt at ´se himlen for bare skyer´.
Og dette her ved Tao Qigong præcist noget om. Der findes ligefrem en øvelse som hedder ´hænder vandrer med skyer´. Om du laver øvelsen med åbne led eller med lukkede led gør hele forskellen på, om øvelsen virker eller ej. Og så skal du ´vandre med skyerne´ i dine følelser.
Stabilitet – Åbne led og følelser i Qigong
At have åbne led i Qigong handler om at udføre bevægelser, uden at holde din krops led i låste stillinger. Det er noget, du lærer en hel masse om i praksis, og som kun kan beskrives fattigt her ved computertasterne. Leddene i skuldrene, leddene i hoften og leddene i ryggen bevæges og åbnes på en legende og cirklende måde. Det taler til dit indre legende barn, og føles dermed mere behageligt og rigtig – og uden krav 🙂
At lade følelserne vandre med skyerne 🙂 ja, bare sætningen kan jo gøre en glad. ofte er vi bange for vore følelser – måske især hvis de er vrede eller sorgfulde. Men når du lader dem vandre bevidst gennem dine hænder som skyer, – ja, hvad sker der så? De bliver medgørlige, acceptable og helt OK. Det er ubeskriveligt, hvordan det egentlig sker. Det skal opleves – og det kan opleves af enhver, som ønsker bevidsthed.
Er det trylleri eller realisme?
Det er begge dele ! Det er sjælelig begavelse, som er praktisk gennemførlig – sjælen virker her og nu i det daglige.
Spirituel realisme
Marianne Williamson siger noget om spirituel realisme:
Spirituelle teknikker kan aldrig fejle.
Spørgsmålet er ikke om de virker,
men om hvorvidt vi rent faktisk praktiserer dem.
Kærlig hilsen Jonnah
