Kære Blog-læsere. Med dette blog-indlæg Den første forårssaft II er jeg ikke faldet i søvn.
Der sker bare så mange nye ting med Tao Qigong Heling for tiden, at jeg har været nødt til at prioritere selve denne proces.
Derfor: nyd mine gamle blog-indlæg, de er lige aktuelle i forhold til Tao Qigong Heling.
Så ses vi igen til forstærket inspiration og en hel masse nyt. Jeg er her igen til sommer :):):)
Kærlig hilsen Jonnah
Det folder sig ud. Kan du mærke det? Indeni. Det folder sig ud. Foråret siver ind i en og vokser! En kær veninden forærede mig den anden dag en portion af den første forårs-saft: aftappet birke-saft. Det smager vidunderligt på en ren gane.
Jeg drikker saften af en helt fint og klart glas. Og jeg ser på det, inden jeg drikker det. Måske kan du ane det på billedet, saften spiller i ganske fine og næste usynlige pastelfarver. Birke-saft er ikke kun klar.
Disse tilbagevendende morgener med birke-saft i fine pastelfarver foran mig – på tom mave, får mig til at tænke på noget med os mennesker.
Vore budskaber til hinanden spiller i bestemte farver. Farve-budskabet kan som ved birke-saftens farve fremkomme så ganske svagt ved første øjekast, at vi ikke registrerer det korrekt. Men hvis vi ser efter, bliver det jo ganske tydeligt: jo-da, dette budskab/denne saft er rigtig nok blå!
Jeg holder meget af mennesker, som spiller i sarte farver, hvor man skal se efter, for at se klart. Det får en til at se og lytte bedre efter. Der bliver stille, så man rigtig kan se og lytte.
Andre gange glemmer vi at se efter. Vi ser kun det farve-budskab, som vi selv ønsker at se, upåagtet at vi tager fejl.
Sådan er situationen meget ofte, når en farve-bestemmelse handler om, at benævne og begribe Taos væsen. Vi ser det, som vi (vores egoet) helst vil se.
I Stephens Mitchell`s oversættelse af første vers i Tao Te Ching lyder det:
Den Tao som kan udtales
er ikke den evige Tao
Alt hvad du prøver at sige om Tao, er ikke Tao. For Tao er det transcendentale evige inde i hvert menneske, som nogen kalder Gud og andre kalder ubetinget kærlighed og atter andre kalder det indre Himmerige.
Og måske er Tao lige præcis det alt sammen og meget mere. Du kan ikke navngive Tao, – men du kan møde Tao i din krop.
Mange steder (inklusiv i Tao Te Ching) tales der om, at du kun kan møde Tao, når alle dine ønsker forstummer. Derfor ligner den, der søger Tao, et menneske, der viser taknemlighed overfor hvad der kommer, og ikke et menneske, der diskriminerer og sætter bestemte mål.
Der står Tao foran den Qigong-metode jeg guider i. Det betyder, at jeg er en søgende, der guider i følge taoistisk filosofi.
Og jeg har lagt mærke til, at man ikke kan arbejde med bestemte ønsker i Qigong, hvis man arbejder med taoistisk Qigong. Den sarte farve fra Tao risikerer meget hurtigt at forsvinde, hvis man gør det.
Det var ikke noget, jeg tidligere gjorde et stort nummer ud af. Men nu ser jeg, hvor vigtigt det er at italesætte, at man ikke kan beholde Taos subtile, sarte, mangefarvede pastel, hvis ikke man holder sig fra at søge noget bestemt.
Kærlig hilsen Jonnah – og god påske!