I 1970-erne var det populært at sige: en kvinde uden mand er som en fisk uden cykel. Det var et af kvindefrigørelsens mest anvendte slogans. Dette indlæg handler ikke specifikt om kvinders og mænds forhold. Men at være en fisk uden cykel, en fri sjæl i verden udgør stadig et presserende og uopfyldt behov – generelt mennesker imellem. Vi er forsat gode til at fejlbedømme hinanden og sætte hinanden i snævre og ufrie rammer.

Livshæmmende forventninger  – en fisk på cykel

Fra vi er ganske små, oplever vi at blive sat i bås. Hvis vi er stille, kigger folk bekymret på os og taler om, at vi er for indadvendte. Hvis vi er rebelske og søger grænser, bliver vi genstand for en masse opmærksomhed, som handler om at få os “rettet ind”.

Hvis vi ikke har let forståelige yndlingsting og interesser, bliver vi skudt i skoene, at vi er kræsne og sære. Hvis vi ikke leverer letforståelige ydelser til omgivelserne, bliver vi beskyldt for at være uengagerede og dovne. 

I følge dette går meget af vores tid med at forsøge at passe ind efter “de andre”. Og meget af vores tid går også med at søge efter en smule ro og fred til at undersøge, hvad det nu egentlig er, vi selv kan lide og yde til verden. 

Ærlighed –  hvad en fisk ikke kan lide

Måske er den første forudsætning for at blive det, vi inderst inde er, at vi ser på og ærligt accepterer, det vi ikke er/det vi ikke kan lide.

Kan du lide at cykle? Eller bryder du dig i grunden ikke om at bruge dine kræfter på den måde, men gør det alligevel, fordi du så kan være sammen med andre?

Kan du lide rock? Eller deltager du til koncerterne, fordi det er hvad de andre går til, når de vil høre musik?

Kan du lide at gå til eksamen? Eller tager du forsat disse uddannelser, fordi det er dem, der pr. definition giver anseelse?

Kan du lide arbejdsweekender med kammeraterne? Eller ville du egentlig hellere udrette noget på egen hånd og præsentere dette for andre?

Hvad tror du, at du er nødt til, for at være en del af andre mennesker?

Og er det sandt, det du tror?

Opgivelse – at blive en fisk uden cykel

Vi forsøger at leve op til mange fantasier og forventninger, som i virkeligheden bare gør os fremmede for vores natur, – som får os til at arbejde for at blive ´berømte´ frem for elskede, – ´perfekte´ frem for medfølende.

Men når vi accepterer og lader det fare, som ikke ligger i vores natur, bliver vores indre ressourcer frigivet, så vi kan blive det, vi inderst inde altid har været. Denne accept befrier os fra det, der ikke giver os den vækst, vi inderst inde venter på.

Hvis vi vil vokse ind i det, vi inderst inde er, må vi opgive det, der går imod vores natur. Det er denne opgivelse/overgivelse, – uden at vide hvad der skal ske -, der gør det muligt, at vores sande liv kan folde sig ud.

Tao Qigong-Øvelse i at give op – en fisk uden cykel

Sæt dig i meditativ stilling med rank ryg.

Læg hænderne på lårene med åbne håndflader opad.

Sig: jeg stiller mig til rådighed for min sande natur.

Du skal ikke prøve på at forstå din sande natur eller at sætte ord på noget omkring den. Du lukker ganske enkelt bare øjnene og forestiller dig, at du leder din sande natur ud i dine håndflader. Du kan lede den derud med dit åndedræt, eller du kan gå ind i en fornemmelse af, at den bliver ledt derud.

Efter lidt tid vil du fornemme, at der sker noget i dine håndfalder, som føles helt naturligt og åbnende. Lad nu denne fornemmelse komme til udtryk i bevægelse – bevæg hænderne, sådan som du fornemmer, at din sande natur elsker at være i bevægelse.

Vær i det en tid. Vær din sande natur. Lær den at kende.

God fornøjelse og forsat god sommer – Jonnah 

Velkommen tilbage til nye blog-indlæg fra min hånd. Jeg vil gerne tage dig med på en tur ud i sommeren: se lidt på begrebet sommer sammen med dig, og hvad sommer – lyset, nærværet og bevægelsen – betyder for os mennesker på et naturligt plan  og på et energetisk plan.

Astronomisk set begynder sommeren på midsommerdag (d. 21. eller 22. juni), og den ender ved efterårsjævndøgn (d. 22. eller 23. september). Det er her ild-elementet har givet tilstrækkelig med varme til jorden på den nordlige halvkugle – til at den er lun, når du sætter dig på den. Lyset er på sit højeste. Alt er i lys. Selv nætterne er lyse.

Tænk et øjeblik på, hvordan solen oplyser vores daglige verden. Vi iagttager ikke lyset direkte, – vi iagttager lyset i det, som lyset berører. Solen sender sine stråler millioner af kilometer ud for til sidst at kærtegne et frøsættende græsstrå på en eng i Europa eller oplyse en dugdråbe på et havebord i Danmark eller sætte noget i brand på din kind….. lige nu og lige her, hvor du befinder dig.

På samme måde er det, når du mærker kraftfuldheden i guddommeligt nærvær. Dette nærvær er som regel kun synligt i korte øjeblikke, og det har sjældent et navn, vi vil kendes ved i vores intellektuelle og såkaldte oplyste kultur. 

Du kan betragte det frøsættende græsstrå i engen uden rigtig at se dets skønhed. Du kan se det samme ansigt igen og igen uden rigtig at se skønheden, som bor inde i det. 

Indtil du pludselig får øje på, hvordan lyset falder lige her og nu – i det, som du har i din nærhed – er du blind.

Med sollyset tilbydes det guddommelige nærvær. Du får muligheden for rigtig at se. Lyset afslører den sande skønhed. Og lyset afslører alt det, som trænger til at blive set med milde øjne, – set som skønt. Lyset afslører tilmed det, du måske plejer at afvise og sætte i mørke.

Meditation og sommer – lyset, nærværet og bevægelsen 

Det meditative fokus er det, som driver værket i enhver helbredende praksis, hvad enten du har en praksis med bøn eller med sang eller med bevægelse…… eller med alle tre dele. Det meditative fokus i de Qigong-øvelser du udfører, definerer hvor du kommer hen med dine bevægelser.

Har du et mudret fokus og ikke rigtig ved, hvad du vil med bevægelserne, bliver resultatet tilsvarene vegt og diffust.

Har du et planlagt fokus og lader dig styre af en agenda i dine bevægelser, bliver resultatet tilsvarende rigidt og begrænset.

Da jeg i 2004 valgte at sætte begrebet Tao foran min Qigong praksis, gjorde jeg det ud fra en indre tilskyndelse, jeg knap kunne sætte ord på. Tao ville bare med. Det havde noget dejligt uudgrundeligt ved sig. Jeg oplevede, at jeg som søgende ikke blev låst fast i noget bestemt, men havde muligheden for at være frit stillet og samtidig åbent fokuseret.

Vi ved så lidt i virkeligheden om, hvad helbredelse er. Men når vi er frit stillet – når vi har sådan et indre fokus af at være frit stillet, opstår der et oplyst rum, hvor alt det bedste kan ske.

Lyset/ilden er en vigtig fokus-mulighed. Og bevægelse sammen med et sådan meditativt fokus kan blive en vigtig helbredende praksis.

Sommerlys og en øvelse du kan lave fra Qigong

Stil dig ude i sommerlyset – med en skulderbreddes afstand imellem dine fødder og let hængende arme. Imens du skiftevis mærker solen og mærker ind i din krop, tænker du på, hvad nærvær betyder for dig.

Efter et stykke tid vælger du en del af din krop, som du kan se på. Det kan være dine fødder eller dine hænder.

Træk nu hænderne ud til hoftesiderne, der hvor du mærker hofteskålen – hav en lille afstand mellem håndflader og din krop. Med håndfladerne vendt ind mod kroppens sider stryger du nu med hænderne op langs kropssiden til hovedet. Herfra videre med håndfladerne i samme position ud i luften foran dig, hele vejen ned til knæhøjde – her bøjer du dig let forover med bøjede knæ. Herfra trækker du igen håndfladerne ind til kropssiderne og stryger forfra opad langs kropssiderne, imens knæene atter rettes op. 

Imens du udfører disse cirklede bevægelser: se på dine fødder/hænder (hvad du valgte), når det føles naturligt i bevægelsen. Se på fødderne/hænderne med dit hjertes blide øjne:

• Læg mærke til, hvordan dine fødder/hænder synes at komme til live.
• Indse, at dit hjerte nu er i solen.
• Mærk, hvordan det er at komme til live.

Qigong –  lyset, nærværet og bevægelsen hos mig – fra sommer 2018 til sommer 2019

Med fokus på lysets interaktion med kroppen har jeg det sidste år gennemlevet et intenst og forvandlende arbejde, som har uddybet for mig, hvorfor jeg i sen tid bare måtte have Tao foran min Qigong praksis. Det er et arbejde, som har handlet om:

• Hvordan du genkender og stopper egoets krumspring.
• Hvordan du får tag i sjælens veje og ressourcer.
• Hvilke resultater du kan spore i kroppens indre univers, henholdsvis når du lader egoet agere og manifestere – og når du giver sjælen lov til at agere og manifestere.
• Hvordan forskellige frekvenser og kvaliteter påvirker og udreder sjælelig aktivitet frem for ego-aktivitet.

Tao`s natur indeholder alle elementer: vand – jord – træ – metal – ild. Og ilden tager seriøst stilling til ego. Ego er den personlige del af dig, som evigt er optaget af at jagte den næste anerkendelse og den næste besiddelse. Det selvoptagede ego vil fastfryse, mens sjælen bare ønsker at skabe. 🙂

Kærlig hilsen Jonnah – Tao Qigong Heling