Nogle af de døre, du lukker op for at gå ind ad i løbet af din dag, fører til steder og rum, som du kender så udmærket.  Andre døre, du lukker op, fører til steder og rum, som du slet ikke kender eller ikke kender særlig godt. Igennem en ganske almindelig hverdag erfarer du meget omkring at gå ind gennem døre, hvis du er vågen.

Imens du læser dette her, vil jeg stille dig et spørgsmål: hvilken dør gik du sidst ind ad, før du satte dig for at læse dette her?

Var det døren til dit kontor? Var det yderdøren til dit hus eller din arbejdsplads? Var det døren i den togkupe, som kører dig til et nyt bestemmelsessted? Eller?

Fysiske døre og sjælelige døre

I går aftes da jeg skulle på arbejde, låste jeg døren op til mit tildelte arbejdsrum og åbnede døren. Det første der slog mig i møde var lugten af ting og mennesker, der deler arbejdsrum med mig. Lugten var som den oftest er: en blanding af de redskaber, der står i rummet, rengøringsmidler og lugten af mennesker, der har arbejdet her før mig, – har haft undervisning og udfoldelse.

Luften var “tyk”. Der trængte til at blive lukket en dør mere op. Døren ud til naturen udenfor. Da jeg havde haft åben til naturen en lille tid, følte jeg en stor trang til at træde derud i naturen og bare se op på himlen.

Og deroppe på himlen lukkede der sig endnu en dør op, – en sjælelig dør. Lyset fra den sene eftermiddag/tidlige aften begyndte at tale til mig i et sanseligt sprog.

“Din dag hælder, hvor er du nu?” syntes en indre stemme at sige.

At stå her en ganske almindelig arbejdsdag, – at se og at gå ind ad himlens dør, førte mig i et dyrebart øjeblik til et rum med forløsning, – et rum som før havde været skjult for mig. 

Jeg takkede mig selv for at være kommet i så god tid, at jeg fik lukket sjælens dør op også. Jeg fik gjort min lille gyldne opdagelse, før arbejdet skulle påbegyndes. Og jeg vover at konkludere, at opdagelsen hjalp mig i mit arbejde.

De sjælelige døres mystik

Når vi går ind ad døre til rum, vi ikke kender, meddeler der sig en dyb indre krilren. Du bliver måske en smule urolig og usikker – det hører med. Du kan jo ikke vide, hvad der venter dig, når du træder ind.

Men det er vigtigt at sætte tid af og kunne få øje på de sjælelige døre i vores hverdag.

Når du bevæger dig hen for at åbne en fysisk dør, bruger du dine almindelige sanser. Du følger gangen, vejen eller fortovet hen til døren, du ser døren og tager i håndtaget og bruger dine muskler og lukker op.

Når du bevæger dig hen for at åbne en sjælelig dør, er du nødt til at bruge dine sanser på en ny måde. Det er på en måde som at lukke for dine almindelige sanser  og åbne op for og opleve igennem et mere blødt og samtidig skarpt sanseapparat.

Noget mystisk er på færde, og det er du nødt til at acceptere.

At gå ind gennem døre

At gå ind gennem en sjælelig dør, kan jeg måske beskrive for dig som læser, ved at lade dig dvæle lidt ved ovenstående maleri af Vilhelm Hammershøi. Hammershøi var en mester, der kunne noget med sine billeder, som rører vores sjæl.

Se på billedet af døren. Er der noget ved døren som tiltrækker dig? Hvad signalerer dens placering ved vinduet?  Hvad fylder denne dørs sanselighed dig med? På hvilken måde falder den sammen med noget i dig?

Træningen af dine højere sansers nøjagtighed er helt essentiel, for at du kan opleve at åbne indre, kraftgivende døre i dit liv. Og denne træning er en fast ingrediens i Tao Qigong Heling.

Lige nu kan du selv opleve denne træning. Klik på linket herunder:

Mandag aften kl. 17 på Rosendalsskolen i Hobro samt tirsdag aften kl. 17 på Hadsund skole i Hadsund.

Kærlig hilsen Jonnah

 

Den syriske poet og filosof  Kahlil Gibran skrev før sin død i 1931 mange dejlige digte. Et af dem er et digt om forholdet imellem forældre og børn. Fra første gang, jeg læste digtet, fulgte det mig senere hen. Og digtet er poppet op hos mig i utallige situationer, hvor vi mennesker  forholder os til begrebet ´forældre´ og ´børn´- ikke mindst vores egne roller i den henseende. Digtet hedder i al sin enkelthed: Jeres børn er ikke jeres børn.

Jeres børn er ikke jeres børn.

De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.

De kommer ved jer, men ikke af jer; Og selvom de er hos jer, tilhører de jer ikke.

Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker; For de har deres egne tanker.

Deres legemer kan I yde husly, men ikke deres sjæle. For deres sjæle dvæler i huset af i morgen, som I ikke kan besøge, end ikke i jeres drømme.

I kan stræbe efter at blive som dem; men søg ikke at danne dem i jeres eget billede. For livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke ved det forgangne.

I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile.

På uendelighedens bane har bueskytten målet for øje, og han spænder jer med al sin styrke, så hans pile må bevæge sig hastigt og langt.

Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin hånd; For ligesom han elsker den flugtende pil, således elsker han også buen, der bliver tilbage.

(af Kahlil Gibran)

Når vores børn bliver vores børn.

Mange gange forsøger vi  – ikke blot at hjælpe vores børn praktisk i gang med livet, men også at hjælpe dem med, hvad de skal have af holdninger, og hvordan de skal reagere på ting. Vi vil ofte gerne kunne spejle tidligere generationer i de børn vi får,  for det føles måske dejligt forudsigeligt og bekræftende. “Nej, hvor du ligner moster Anne nu”, “Ih hvor du ligner din far i det her stykke”. ect. ect. Sådan siger vi – før vi når at få os tænkt om. For sådan har vore fædre og mødre mødt os før i tiden.

Hvis en pode eller en teenager i den anledning udbryder: Jamen, jeg vil ikke ligne moster Anne, eller: Nej, jeg vil ikke ligne far (indforstået: for sådan føler jeg mig ikke i virkeligheden). Så ler vi ofte overbærende og synes at udbruddet er komisk eller i værste fald trodsigt og uden indsigt.

Vi  kan lide at bekræfte hinanden i, at æblet ikke falder langt fra stammen. Det nærer vores egoistiske tilbøjelighed at overføre de samme livstrategier til de næste i slægten, som vi selv har benyttet os af.

Ofte prøver de næste slægtsled at efterleve disse talte og utalte forventninger. Og ofte er det også sådan, at de næste slægtsled oplever, at det kan være rigtig svært at tænke eller handle ligesom moster Anne eller være  ligesom far. Når det virkelig brænder på i livet og ens egne kvaliteter skal til at udfolde sig og hjælpe én med at leve/overleve/gennemleve noget udfordrende, synes der at gælde helt andre grundregler.

Hvordan hjælper vi vores børn?

Der er for mig to aspekter at iagttage, når vi ser på ´børn´ og ´forældre´- de næste i slægten, eller os selv som det næste slægtsled.

Der er det aspekt som handler om, at vi er genetisk betingede. Vi har arvet visse svagheder og styrker, som udvikler sig på bestemte måder slægtsled for slægtsled. Og her kan vi ligne moster Anne eller far.

Og så er der for mig at se det aspekt som handler om det spirituelle. Og her er der i virkeligheden ingen, der med ret kan sige, at en god handling på arvet styrke eller svaghed falder sammen med den handling, som vor forfædre lagde for dagen.

Hvert slægtsled har muligheden for at hente sin egen guddommelige handling på fysiske anlæg og svagheder ned. I et slægtsled var livstrategien måske at bygge noget fysisk op i  form af bygninger eller redskaber/hjælpemidler. I et nyt slægtsled bliver livsstrategien måske at koncentrere sig om at undervise, tage sig af bestemte mennesker, være med til at lede en kommune, passe naturen, eller noget helt femte.

Nye slægtsled kan have vidt forskellige konstruktive reaktioner på samme arvet svaghed eller styrke.

Hvis vi som efterkommere oplever, at vi tøver med at føre  visse såkaldte “arvede kald” ud i livet, skulle vi måske overveje, at vor egen guddommelige bestemmelse ligger et helt andet sted.

Og hvis vi som forgængere  ærgrer os over, at  vores efterkommer ikke rigtig lykkes med eller har lyst til eller tør, det samme som vi selv turde, ville det være rigtig  fint, om vi forstod, at efterkommerens bestemmelse faktisk er en anden. Og at det måske er noget helt nyt, som efterkommeren tør.

Jeres børn er ikke jeres børn

Giver du Kahlil Gibrans tekst en chance?

Giver du dine børn kærlighed men ikke tanker, giver du dem husly men ikke sjælsveje?

Giver du dem kræfterne til at gå, og slipper dem så?

Og den modsatte vej:

Åbner du dig for dine forældres kærlighed, men ikke for deres tanker, – beder du dem om husly og styrke, men om ikke at gribe ind i din sjæls veje?

Kærlig hilsen Jonnah

Når der er uorden eller kaos i livet, opstår behovet for styring og stabilitet. Som du måske har erfaret, er det umuligt at styre andre mennesker, det ydre, verden. Du har sikkert, akkurat lige som jeg, prøvet på at styre det ydre. Men til sidst indser du måske, ligesom jeg, at det eneste du kan, er at få fat i fornemmelse for indre styring.

I denne proces opdager du, at der i virkeligheden er himmelvid forskel på ydre styring, kontrol og indre styring, kontrol.

Smerten ved at stræbe

Når vi låser os selv fast i bestemte  forestillinger om, hvad stabilitet er, eller hvordan vi kommer ud af kaos, får vi tunnelsyn. Og hvad værre er: vi misser følelsen af at vide, hvor vi befinder os lige nu og her.

Du ønsker dig måske et andet arbejde. Du synes måske du trænger til en ny partner, der forstår dig bedre. Du synes måske ikke din familiære baggrund er til at arbejde med overhovedet, for det er jo de samme mønstre der vender tilbage om og om igen. Du har prøvet al mulig form for selvhjælp, og ingen af de fortræffelige råd dér, synes at virke for dig.

Du har stræbt og stræbt efter det ene bestemmelsessted efter det andet. Og lige meget hvor du er kommet hen, synes det ikke at have båret den frugt, du håbede på.

Du orker næste ikke mere. Du er træt, desillusioneret.

Din fornemmelse for indre styring

Fornemmelse for indre styring kommer af at droppe ´hvad der var´ og ´hvad der skal komme´. Og så at vende dig direkte imod, hvad du har lige nu og her.

Hvad står du med? – Et slidt parforhold? – En neurotisk mor? – Et fortravlet job med krav, du har svært ved at honorere? – En forvirret teenagersøn? – En dårlig økonomi? – En indholdsløs fritid? 

Hvad fortæller det dig i virkeligheden, det du står med? Hvis du nu ser godt efter?

Hvad gemmer der sig af GULD i møj-bunken?

Indre styring kræver din åbenhed og din evne til at folde det ud, som er – lige her, lige nu.

At folde noget ud

Når du folder noget ud, må du ikke presse. Hvis du folder for hurtigt eller dybtgående ud, kan det briste for dig. Og vi mennesker presser ofte for meget og brister på steder, som vi måske ikke engang lægger mærke til.

Vi forsøger som mennesker ofte at leve op til en strøm af forventninger, og ikke så sjældent viser det sig, at de værste forventninger kommer fra vore egne utålmodige impulser. Vi vil se resultat, og det skal hellere være i går end i morgen.

Hvis du på denne måde svækker dig selv, presser, forcerer – har du også lettere ved at give efter for, at sygdom kan komme ind i din krop.

Bjørne-Qigong og fornemmelse for indre styring

I taoistisk qigong symboliserer bjørnen helt sublimt evnen til indre styring. Med dens dvælende men lette bevægelses-kvalitet og dybe venten, fører bjørnens bevægelser dig langsomt men sikkert ind i nuet. Det ´nu´ som det kreative barn befinder sig i: forundret og optaget af at folde  noget laaaaangsomt ud.

Bjørnen er i stand til at få en gaveudpakning til at vare en halv time:)

Har du lyst til at prøve?

Stil dig i stående stilling med en nogenlunde bred afstand mellem fødderne og knæene. Gør dig stor som en bjørn, prøv at få fornemmelsen af at storheden vokser langsom frem indefra.

Når du er blevet så stor som du kan, begynder du at bevæge armene rundt. Start med den ene arm og hånd: let knythånd ved lysken, og lad hånden feje skråt forbi kroppen op mod modsatte skulder og igen tilbage til begyndelsessiden forbi din hovedtop, nu vender knytfingrene udad, forsæt rundt indtil du igen er nede ved lysken. Gentag denne runde med den modsatte arm og hånd.

Hvis du vil have det fulde udbytte af beskrivelsen, vide mere om bjørne og evt. opdage noget om glemte guldgruber i møj-dynger, så følg vores sæson Basistræning her i efteråret i Hobro eller Hadsund.

Klik her for Hobro og Hadsund Basistræning: http://taoqigong.dk/saesontraening/

Bjørnevenlig sommer-hilsen fra Jonnah