Når du undervises i Qigong, kommer der en tid, hvor du undrer dig over to ting. Den ene ting du undrer dig  over er, hvordan du kommer til at  dvæle helt afslappet i  de langsomme smukke bevægelser. Den anden ting du undrer dig over er, hvordan du bliver helt opmærksom på, hvad der sker i dit indre, imens du  bevæger dig. Begge disse to ting har med det taoistiske begreb WuWei at gøre, som ofte lidt skødesløst oversættes med ´uden anstrengelse´. Lad os se på, hvad WuWei og liv uden anstrengelse virkelig er.

Enhver kan sige: “Når jeg bevæger mig i Qigong, gør jeg det uden anstrengelse”. Uden nogensinde at være kommet til kernen af WuWei.

Og enhver kan sige: “I Qigong bevæger jeg mig afslappe og med opmærksomheden indadrettet”. Uden nogensinde at være kommet til kernen af WuWei.

WuWei og liv uden anstrengelse dybest set

WuWei begrebet åbner op for en omfangsrig indsigt, som ikke er tjent med at blive misforstået. Og samtidig er der her tale om et meget enkelt og præcist begreb. 

WuWei er Taoismens højeste dyd. 

WuWei indeholder en række særegne karakteristika, som siger noget om, hvilken form for afslappethed og opmærksomhed, der egentlig er tale om. Du kommer med andre ord i kontakt med, hvad det egentlig vil sige ikke at anstrenge sig.

Laotze (taoismens fader) siger:

Den højeste dyd er at handle uden følelse af selvsikkerhed.

Den største venlighed er at give uden betingelse.

Den reneste måde at dømme på er uden forkærlighed.

Når Tao mangler, må man lære om hvad dyd er.

Når dyd mangler, må man lære om hvad venlighed er. 

Når venlighed mangler, må man lære om hvad retfærdighed er.

Når retfærdighed mangler, må man lære om hvad opførsel er.

Dette vers beskriver noget om at gå på vejen til WuWei. Det beskriver hvordan vi kan komme væk fra WuWei, og om hvordan vi kan komme i nærheden af WuWei igen.

I vesten ved vi meget om, hvordan vi opnår en god opførsel, og vi ved også noget om retfærdighed og venlighed. Men som Niels Hausgaard engang har sagt med humor i stemmen: Der er nu alligevel ikke rigtig noget ved et ægteskab, som kun er baseret på retfærdighed og venlighed.

Når vi indgår  i forhold, som virkelig betyder noget for os, er vi nødt til at lære noget om dyd, –  lære noget om at handle uden følelse af selvsikkerhed.

At droppe selvsikkerhed og leve et liv uden anstrengelse

I Qigong indgår vi i et dybere forhold til os selv. Vi opdager både skrøbelige og kraftfulde sider hos os selv, som vi ikke vidste, vi havde. Hvis vi ikke optræder usikkert overfor disse nyopdagede sider, vil de flygte ind i det ubevidste igen.

Tænkt på det som på at møde en ny ven. Hvis du ikke langsomt og usikkert lytter til den nye ven, vil han tænke, at han ikke er særlig velkommen, og at du bare vil definere ham, uden at han får lov til at give sit sande værd til kende.

I ægte venskaber er det bedst ikke at være for sikker på hinanden. Det giver åbenhed for, at alle sider kan træde frem.

Til trods for at vi inderst inde godt ved noget om værdien af usikkerhed, lader vi os ustandselig afkræve selvsikkerhed i vores samfund. Og hvis vi udviser usikkerhed og viser vilje til at udforske flere dimensioner af os selv end de alment definerede, bliver vi opfattet som uvederhæftige.

I selvsikkerhedens navn køre vi frem med vores egne godt definerede sider, vores velkendte eget-værd, vores skolede evner og vores ydre position. I denne kontekst optræder vi roligt, bestemt og overlegent. 

Men en lille ledsage-engel svirrer omkring os, berører vores hjerte og siger:

Hvad gør du med de ting, du aldrig kan være sikker på?

Hvad sker der med dig, når der afkræves noget, hvor du ikke kan bruge dit sædvanlige billede af dig selv?

Den lille ledsage-engel vil have os til at se det meget større menneske, der er inde bag vores meget begrænsede billede af os selv. Det meget større menneske, som trækker vejret  uden livshæmmede betingelser – selv når det trues.

Når vi dropper selvsikkerheden, kommer vi over i en helt ny dimension af tillid til selve livet, hvad end det måtte byde på. Vi flyder mere og mere u-anstrengt med livets flod. Vi smiler til flere og flere af vore hurdler. Og vi sætter lys på mere og mere af vores værste mørke, så det ikke længere skræmmer livet af os.

Kærlig hilsen Jonnah