Månedsarkiv: november 2019

Hvad du ønsker skal du få.

Måske er det de mørke dage, der gør det. Måske er det den forestående jul, der kalder en indre uro frem i dig. En indre uro og et ønske om, at dit liv var mere……. mere betydningsfyldt, interessant, gnidningsløst, indlysende og fri for karklude-grå-dage. Dette ønske, om at noget var anderledes, har måske eksisteret i dig længe. Og vi lever i et samfund, hvor vi helst vil kunne sige: Hvad du ønsker skal du få.

Det vi sådan går og ønsker

Lidenskab kan virkelig optænde vores indre.

Måske er du sådan et lidenskabeligt menneske, der næste altid ønsker dig forandring. Det kan endda være, at du er god til at fortælle vidt og bredt om det, og det kan være at du coacher dig selv, skriver lange mål-lister og udformer ændrings-modeller, som skal hjælpe dig med at få sat dine ønsker i bås, bøje dem i neon og implementere dem i dit liv.

Det kan også være, at du slet ikke er sådan et lidenskabeligt menneske. Du er måske tænksom og flegmatisk, og du ved aldrig helt rigtig, hvad du ønsker. Men du kan godt mærke, at det alligevel gnaver i dig, for at komme et andet sted hen, end der hvor du er lige nu. Du kan godt blive både fascineret og misundelig på folk, som bare altid har en plan for, hvor de skal hen.

Og hvis du er et menneske, der har svært ved at sætte dine ønsker i bås, tilbyder et af disse driftige, målrettede og lidenskabelige mennesker dig måske at blive din næste livs-coach!!

Den i dig der ønsker

Det er når noget i livet går dig på, at du fristes til at ønske, at noget var anderledes ….at det var mere …at det var forandret.

“Det er dog for galt, at jeg ikke får mere ud af mit liv, hvad er det dog der mangler?”

“Det burde være bedre at være mig, hvad er det dog jeg ikke får, som jeg burde få?”

Den der ønsker vil let komme til at længes efter at forandre. Der må vel være noget galt….. eller der må vel mangle noget…… i det ydre eller i det indre.

Den der ønsker vil have mere…… mere af et eller andet, og mindre eller slet ingenting af noget andet. Og når det bliver opfyldt, siger vi, at vi er lykkelige. Det er tilfredsstillende at få sine ønsker opfyldt, ikke sandt?

Men der findes også sætningen: Det du ønsker tiltrækker du, så pas på hvad du ønsker 🙂 Og det er sandt, – det er ikke altid, du bliver lykkelig af at få dine ønsker opfyldt, vel?

Måske fører dine ønsker dig i virkeligheden ud til steder, hvor det i sidste ende viser sig, at freden ikke kan trives. Det kan være du opdager, at der skal helt andre ting til, for at kærligheden lever.

Ønsker kan være en meget ustyrlig størrelse.

Den i dig der følger

Prøv engang at se på dit liv, sådan som det er lige nu. Hvem har du allerede omkring dig? Hvilke arbejdsrelationer har du? Hvem er dine venner og din familie?

Hvad er det mon, du skal lære hos dem? – du ved, man kan ikke lære noget af nogen, hvis man ikke ER hos dem. Det kan godt være, at det du skal lære ikke er den rene chokolade mousse. Det kan godt være, at smagen af og til er bitter, og at der ligger flere tårer og bekymringer. Men tårer og bekymringer har lige så meget at lære os, som smil og lethed.

Kærlighed kan være en test i, hvordan man takler sorg og bekymring, og får det vendt til noget rigt og skønt. Kærlighed kan være at slippe dagsordener og ønsker om at få noget andet og mere ind i livet. Dette kan gælde både udad til og indad til.

Persisk krystalkande, der minder mig på den gennemsigtighed vi må have med, når vi skal se kærligt på tingene, som de er.

Jeg fulgte en udsendelse om en engelsk læge, der brugte sine kræfter på at stoppe det voksende medicinindtag blandt børn og unge mennesker. En mor til et barn med ADHD lærte sammen med barnet nogle øvelser, hvor åndedrættet også var med på en bevidst måde. Efter nogle måneder var barnet blevet koncentreret i skolen og god at være sammen med. Men det mest bemærkelsesværdige var måske moderens fortælling: Hun kunne pludselig se, at hun aldrig før havde været sit barn helt nær. Men at dét var hun kommet nu. Bare ved at lære AT VÆRE TILSTEDE, uden at gøre noget særligt.

Det du ønsker skal du få

I alle de år jeg har praktisere Qigong, har jeg udelukkende brugt Qigong ud fra ønsket om at følge ´det der er´.

Uanset om jeg har brugt Qigong til mig selv, eller jeg har undervist små hold, eller jeg har haft enkeltmennesker til afbalancering, eller jeg har uddannet andre i at foretage individuelle rejser med Qigong, har det hele tiden handlet om at ´følge det der er´. Der findes ingen andre former for ønsker i Qigong hos mig.

På denne måde bliver ønsket i virkeligheden erstattet af en bøn for eller en taksigelse overfor det, der allerede er her – i dig og i andre. Nogle gange holder andre mennesker et spejl op foran dig, hvor du ser konflikt og frustration. Andre gange ser du kun fred. Du har brug for det hele. Du kan lære af det hele. For det er netop dette, som kærligheden vokser af.

I Qigong ´smiler vi til virkeligheden, som den er.

Du kan se lidt mere om fokus og Qigong her.

Kærlig hilsen Jonnah

Uanset alder kan du leve livet

Der kan snige sig et frygtelig EGO ind i vores trossystem, når vi når op i alderen. Et sådant EGO vil plapre om, at vi bliver gamle på en negativ måde, og at vi i hvert fald må mærke det tydeligt, – om ikke før så siden. Men tænker du nogensinde på, at uanset alder kan du leve livet vist.

Hvis ikke du vil ende med at sidde stille i en stol hele dagen med et sugerør i den ene ende og en ble i den anden ende, var det måske en god ide helt at holde op med at snakke om at blive gammel. Og i stedet tale om at nærme sig og gå ind i visdomsalderen.

Jeg har været så heldig at kende mennesker, som er fyldt både 80 og 90, uden at blive gamle. Det har været vildt inspirerende bekendtskaber.  Hvis du tror på visdomsalderen, vil du kunne være levende, indtil du skal herfra.

Alder og et vist liv.

Lad os se lidt på ordet visdom. Visdom er et begreb, som betegner stor indsigt, dømme- og handle-kraft i forhold til centrale forhold i livet. Man taler ofte om, at der ligger et langt livs erfaring og tyngde bag visdom.

Det er meningen, at du skal bruge din visdom, når du når op i alderen. Det er meningen, at du skal rejse dig op og give dine erfaringer videre til andre. Det er ikke meningen, at du skal sidde inde bag vinduet og se på, at de andre træer gror.

At nå visdomsalderen vil sige, at du lader de bedste og mest livgivende ting, som livet har lært dig, blive helt synlige, og at du tager ansvaret for at bringe disse ting videre til andre på en indbydende og varm måde.

Vinter i Wien

At nå visdomsalderen vil også sige, at hvis der er noget, du endnu ikke har forstået om livets fylde og livets store, store styrke i din krop og sjæl, så er det saftsuseme NU, du skal få erfaring med det.

Hvorfor?

Fordi NU får du ikke længere livets og kroppens fylde og styrke forærende gratis. Livet kræver dig som medspiller mere end nogen sinde . Du må selv ud og gribe aktivt omkring det, for at holde din krop og dit sind levende.

Det er NU eller aldrig. På en klog og rolig måde.

Alder og EGO.

Det overbærende EGO: “Jamen, jeg må jo også se på min dåbsattest. Det kan jo være derfor, jeg føler mig så træt! Det er da kun ganske naturligt i min alder. Jeg vil sætte mig lidt hen og hvile mig. Trække mig lidt tilbage og lade de andre ordne……..”

Livet-er-surt-EGOET: “Der er ingen, der lytter til mig mere. Jeg har advaret dem, livet er virkelig noget der kan gøre ondt, og det skal nok ramme dem – bare vent. Men de vil ikke høre på mine erfaringer. De synes bare, jeg er en gammel dum tante.”

Det hoptimistiske EGO: “Jeg dyrker det barnlige og det underholdende. For mig er  det dejligt at kunne beskæftige mig med sorgløse ting og omgive mig med festlige farver i tilværelsen. Børn er sjove, de har ikke ansvar. Det er dejligt.”

Egoet klynger sig ofte til bestemte overbevisninger, som slet ikke kommer fra din egen kerne. Egoet er ofte opgivende, sur eller overgearet glad. Egoet er bange for alderens udfordringer og kroppens krav om vedligehold. Det finder det på alle mulige overspringshandlinger, i stedet for at give sig til at se på, hvordan visdom begribes.

Visdomsalderen er i virkeligheden en individuel sjælelig sag. Det er først, når du har  fattet den sag, at samhørigheden med andre mennesker for alvor begynder.

Uanset alder kan du leve livet vist.

Uanset hvor du er i livet, er du den sjæl, som du er født som.

Uanset hvor du er i livet, kan du tage fat i dit gamle mod og dit fantastiske, stærke  “ja” til alt hvad livet byder på. Du behøver ikke at have særlige stærke gener.  Det er langt vigtigere, at du tror på, at du kan gøre noget aktivt og sundt for din position, uanset hvor du er. 

Den persiske poet Rumi skrev om “munken som søgte et menneske”.

En munk løb rundt i bazaren med et tændt stearinlys.

En mand i bazaren råbte til ham: “Du, munk! hvorfor løber du rundt her og søger fra bod til bod? og hvorfor søger du med et lys ved højlys dag? Hvad er meningen?” 

“Jeg søger overalt efter et menneske” svarede munken. “Et menneske som lever ved denne livsflamme”. Han pegede på lyset.

Manden i bazaren studsede: “Et menneske, bazaren er da fuld af mennesker”.

“Nå-ja” svarede munken, “Men det menneske jeg søger, er et menneske som beviser sit menneskeværd på to veje. På vredens vej og på begærets vej. Hvor er det menneske, som virkelig står op som et sandt menneske, når vreden gnaver og når begæret truer med at vippe ham af pinden.  I min søgen efter sådan et menneske, løber jeg fra gade til gade. Kan du vise mig et sandt menneske i de to situationer, så jeg kan vie mit liv til ham? 

Hvem er vi hver især på disse to veje? Mon ikke visdomsårene fint kunne bruges på at finde det menneske i os selv, som kan begå sig vist på vredens og begærets vej?

Det er ikke nogen tilfældighed, at flere Qigong-øvelser bærer titler, som har at gøre med at ´overbringe lyset´.

Du kan se lidt om lysmetoden her.

Kærlig hilsen Jonnah