Nu er vi vendt tilbage til samfundet og vore gøremål efter Corona. Fik vi mon hver især noget godt med os fra “nedlukningen”? Blev der tid til eftertænksomhed og blev der taget nogle andre og mere dybdeborende beslutninger? Jeg fornemmer, at det har arbejdet lige så stille inde i os alle sammen. Noget har nok alligevel forvandlet sig og er blevet mere synligt for os. Mennesket og samfundet betyder noget! – og vi kan miste det hele! Kom du godt ind i 2021?
Dybdeborende beslutninger
Nogle beslutninger gør ondt at tage. Men de er nødvendige, hvis vi skal kunne se os selv i øjnene om morgenen, når vi står op. Jeg taler om den slags beslutninger, som handler om at træde tydeligt frem og tage ansvaret for sig selv på sig…… for der er jo ingen andre, der kan tage det ansvar, når det kommer til stykket. Hvordan vil vi leve? Hvilket menneske vil vi være? Hvordan bidrager vi til at højne mennesket og samfundet?
“Slow Train comming” – ind i 2021
For 42 år siden, nærmere bestemt i 1979 udgav Bob Dylan en LP, som bar titlen “Slow Train Coming”. Fra titelnummeret lyder omkvædet:
I see the slow train coming
Up over the hill
Still got miles to go
But even so
I feel the shaking still
Omkvædet er simpelt og dybt vedrørende, – nærende langt ind i sjælen. Man oplever, hvordan toget endelig er sat i gang. Det har lang vej igen, men nu hvor det er sat i gang, er det ikke til at standse. Det kører ad et dybt spor nu. Jo – det fornemmes af både rytmen og ordenes intensitet i sangen.
Transformations-processen kører ad samme spor, som toget Bob Dylan synger om. Transformation starter som en dyb bevægelse på bunden af sindet, en umærkelig dyb bevægelse, der kun langsom tager til i styrke, men som er ustandselig, når først den er sat i gang. Der er slet ikke tale om nogen triviel forandring, og Ih, hvor er alting anderledes nu, og åh, hvor har jeg ændret mig. Nej – det er en helt anden slags følelse. En følelse af langsom men sikkert at blive et stærkt menneske, på vej hjem, hvor der gives plads til alt, hvad dukker op i en. Struktur efter struktur bliver dannet, og til sidst viser konturerne sig tydeligt af et solidt hus, som kan rumme det hele. Og det har taget form i æoner.
Kom du synligt ind i 2021?
Forvandling er et andet ord for transformation. Og i en forvandling kastes den gamle ham af, så det indvendige bliver synligt. Det er at kaste masken, at kaste den forgroede og lusede skinpels, at kaste det opbrugte ydre. Indeni er vi noget helt unikt alle sammen, og det har været der altid. Nu kommer det til syne, fordi vi ikke længere undertrykker det med vores Ego-censur.
Bliver vi forskrækkede? Ja, sikkert. Men vi bliver også hele, stærke og i stand til at bære kærligheden med os. For kærligheden diskriminerer aldrig. Kærligheden inkluderer.
Kom du godt ind i 2021?
Mennesket er – netop det hele menneske.
Når masken dikterer, kan vi ikke være hele mennesker. Det er masken der dikterer, når der er spørgsmål, vi ikke vil svare på. Når der er pinlige situationer, vi ikke vil forholde os til. Når vi tier stille i situationer, hvor andre kommer galt afsted.
Samfundet er – netop det hele samfund.
Når masken definerer samfundet, skiller vi dele af samfundet fra og siger, at det må passe sig selv. Og de mennesker, der lever under det vi skiller fra, har nok selv været uden om det, så de kan også bare få lov til at have det, som de har det. Men her begynder det modne og transformerede menneske at tage stilling. Hvad sker der egentlig, når vi lader ting udenfor os selv gå sine skæve gang? I sidste ende smuldrer det grundlag, vi selv bygger på. For mennesket er forbundet. Det er denne forbundethed, der i virkeligheden skildrer samfundet.
Mister vi det hele og nuancerede menneske, og mister vi det samfund, som tager sig af alle dets borgere – så mister vi os selv.
Giv det opmærksomhed.
Jeg ønsker alle de fine mennesker, som kommer hos mig, samt alle andre levende og bloglæsende mennesker en forsat god oktober.
Jonnah