Tåge er ikke rar at køre i bil i. Tåge indskrænker og lægger et uigennemtrængelig slør hen over alt. Der er ofte tåge i gamle engelske krimier, – og så hører du et slag med et tungt redskab og tænker på, hvor forbryderen mon befinder sig! Tåge skjuler gerninger og ugerninger. Tåge kan gøre dig både frustreret og lammet. Den kan få dig til febrilskt at fare rundt efter imagniære faste punkter, – eller den kan få dig så dybt ned i lænestolen, at du sidder tungt og stirrer dumt på ingenting. Og det kan vare en rum tid, inden du passerer tågen.

Den indre tåge

Du kan få en meterologisk forklaring på det ydre fænomen; tågen. Men den indre tåge, som vi mennesker ofte befinder os i, kan være svær at få hold på. Den indre tåge skaber følelser af opgivenhed og offerfølelse eller det modsatte indædt rasen og langen ud. Indre tåge opstår, når du har svært ved at gennemskue, hvor du er landet i livet, og kredser forgæves omkring, hvad det egentlig er, du er så utilfreds med. Eller også ved du godt, hvad du er utilfreds med, men synes ikke at du må være det. Det er ikke “pænt” at være så sur og rasende. Og så kan det hele også være ligemeget…..

Men dybest set er det aldrig lige meget. Og som altid i Qigong praksis vender vi tingene om. Det vi ikke bryder os om, tager vi imod med interesse, accept og indlevelse.

Der er aldrig nogen følelse, der er forkert eller upassende. Det handler ikke om at “komme af med”, men om at “gå i udveksling med og opleve den bagvedliggende ressource i”.

Haiku og tåge

Et gammelt Haiku-digt lyder:

Du ror udad

passerer tågen

endeløst hav

Vil du passere tågen, må du først og fremmest ud at ro. Du må bevæge dig i tågens retning og du må bevæge dig igennem den. Og det kan du ikke gøre med fast grund under fødderne, du må ud i båden på vandet, hvor det gynger under dig. Her mærker du din egen usikkerhed. Og det er en god usikkerhed, hvor du mærker, at du bliver mere levende. Du trækker vejret dybere her ude, og du mærker dit eget indre væsen træde frem. Man kan nemlig ikke balancere i en båd, med mindre man trækker vejret dybt, – og mærker sig selv.

Du ved, at du kommer til at være her en tid i tågen. Og du mærker, at der er grænser for, hvor meget du kan rumstere rundt, hvis du ikke vil kæntre. Og du mærker hvilke kræfter der dukker op i dig, som hjælper dig til at være i tågen, så længe det varer.

Og så – præcis når du er holdt helt op med at finde på yderligere anstrengelser eller overspringshandlinger – er det ovre. Tågen letter.

De muligheder som var så indskrænkede, da du var i tågen, åbner sig nu. Du ser din egne frihed. En frihed inde i dig åbner sig som et endeløst hav. Det er en frihed, som ingen kan tage fra dig. Og du indser, at alt i dit liv afhænger af, hvordan du anskuer tingene – hvad du lader dig begrænse af, og hvad du ikke lader dig begrænse af.

Du passerer tågen

Det du opdager ved at passere tågen, har du altid haft i dig. Mennesker har passeret tåger igennem alle generationer på jordkloden. At passere tåger sidder dybt i din hjerne som en urhukommelse, der aldrig kan slettes.

Men du må genfinde din evne til at passere tåger. Pudse evnen af og antage den påny. Det er som at have lært en færdighed som barn, for derefter aldrig siden at have brugt den, og så blive bedt om at tage den frem igen.

At passere tåger er også at komme igennem vreden, vreden over ikke at kunne finde sine egne kræfter. Eller det er vreden, man projicerer ud på andre, – som også er vreden over ikke at kunne finde sine egne kræfter.

Kærlig hilsen Jonnah