Et menneske er ingenting uden bevægelse. Det første som sker, når vi bliver skabt som levende væsner på jorden, er bevægelse. Uden rytme, svingning, position – intet manifesteret liv. I begyndelsen er bevægelsen.

Krisehåndtering – tanker, følelser og krop

I denne uge af corona-krisen melder sundhedsstyrelsen ud, at danskerne har forstået de fysiske aspekter ved krisen; at holde god hygiejne og afstand. Men at der nu fremover må fokuseres mere på danskernes mentale og emotionelle sundhed. Hvordan vi psykisk håndterer det store arbejdspres i sundhedssektoren og isolationen fra vores netværk. Og i den anledning fremlægger sundhedsstyrelsen derfor nogle mentalhygiejniske krise-retningslinjer.

På det psykologiske og spirituelle område har vi i Danmark en lang tradition for at tilbyde mennesker krisehjælp. Krisehjælp der fokuserer på, hvordan vi bevidsthedsmæssigt og følelsesmæssigt klarer svære ting, som vi bliver udsat for. Mange af de traditionelle psykologiske og spirituelle tilbud ser også på kroppen. Det, som bliver flyttet og helbredt på tanke- og følelsesplan, afrundes ofte med en form for fysisk behandling eller berøring.

Kroppens bevægemønstre og stjernekroppen

Jeg har altid interesseret mig for krisehåndtering og helbredelse både på det almindelige psykologiske plan og ikke mindst på det dybere spirituelle plan. Og på min rejse igennem mindfulness-/meditationsforløb, samtaleterapier, healingssceancer, massagebehandlinger og readinger/clairvoyancesceancer må jeg tilstå, at jeg har erfaret, at der mangler noget væsentligt.

Det jeg gentagende har erfaret igennem snart 30 år – i min egen krop og hos andre mennesker – er at kroppen og sindet altid vender tilbage til gamle livshæmmende vaner, med mindre krop og sind samarbejder igennem selvudførte bevægemønstre. Og der er ikke tale om hvilke som helst bevægemønstre. Det drejer sig om særlige bevægemønstre, som støtter energikroppen – støtter de processer som foregår i samspillet mellem f.eks. nerveplexus, energiporte og aura.

I begyndelsen er bevægelsen – en universel tilrettelagt bevægelse, som spejler menneskets oprindelse – både fysisk og spirituelt!

Jeg vil i resten af dette blog-indlæg kalde denne energikrop for stjernekroppen. At bruge stjernekroppen som begreb og billede kan minde os om, at de energier der støtter vores fysiske krop er som stjerner, der synger sammen og danner et stjerne-net, et stjernebillede. Og dette stjernebillede holder vores fysiske krop sund og samlet – hvis vi forstår at opvække og bevæge det!!

Det er min erfaring, at når du helbreder, så sker det i og med, at det enkelte menneske foretager egne-bevægelser, som cerimonelt og koreografisk støtter stjernekroppen.

Åndedræt og knogler – bevægelse og bevidsthed

Åndedrættet

I Neigong- traditionen indenfor Qigong har åndedrættet en unik særstatus. Åndedrættet ilter kroppen. Men åndedrættet hænger også nøje sammen med, hvordan du på et psykologisk plan tager livet og dig selv ind, samt skiller dig af med det, du ikke længre skal bruge.

Dette åndedræt påvirker din måde at bevæge dig på i livet. Ligesom din måde at bevæge dig på i livet påvirker åndedrættet.

I Qigong-værkstedet ser vi symptomerne på en svag åndedrætskapacitet. Vi ser en brystkasse der falder sammen og som udviser lav vitatiltet. Og vi ser arme og fingre uden kraft og fylde. Vi ser en favn, der har svært ved at favne livet, som det er.

Når vi får trænet krop og sind til at gå ind i stjernekroppens bevægelser igen, ser vi en brystkassen, der fungerer som en blød og rund hule for hjertet. Vi ser arme, der er udholdende og stærke, og vi ser hænder, der er åbne og vitale. Bevidsthesmæssigt opnås rummelighed og accept.

Knoglerne

Ligeledes har konglestrukturen en unik særstatus i Neigong-traditionen indenfor Qigong. Knoglerne i kroppen, ikke mindst rygraden, er station for utallige energiporte og nerveporte. Disse porte i tilknytning til knoglerne sørger for at leddene er fleksible. Men de sørger også for, at vital energi maximerer neuronernes og dermed kroppens ydeevne. Og på psykologisk plan sørger knogleportene for, at vi reagerer instinktivt klogt i pressede situationer.

Knogleportene påvirker din måde at bevæge dig på i livet. Ligesom måden at bevæge dig på i livet påvirker knoglepotene.

I Qigong-værkstedet ser vi symptomerne på svage knogleporte. Vi ser en ludende eller overspændt kropsholdning. Det er som et træ med en træt og slidt stamme, utilstrækkelige rødder og en vissen krone. Vi ser smerter, der vender tilbage igen og igen og igen. Vi ser sammentrækning eller slaphed. Og vi ser for hurtige eller for viljesløse bevægelser – og beslutninger!! Vi ser et menneske på en vej, hvor det er svært at holde en væsentlig retning.

Når vi får trænet krop og sind til at gå ind i stjernekroppens bevægelser igen, ser vi en rygsøjle der nu står af sig selv – også i siddende stilling !! Vi ser en knoglestruktur, der synger af liv. Vi ser styrken til at at bære, fortage vægtskifte og valg. Vi ser en knoglestruktur, der kan balancere hele kroppen og hele livet – i forskellige stillinger og situationer. Bevidsthedsmæssigt opnås pondus og erfaringsbaseret intelligens.

I begyndelsen er bevægelsen

Hvorfor glemmer/overser vi at bevæge os cerimonelt og koreografisk i overensstemmelse med stjernekroppen? Det har virkelig været en gåde for mig, siden jeg var barn. Dengang stillede jeg for første gang spørgsmålet: hvad får min krop til at bevæge sig, så den bliver glad, udholdende og syngende?

Og det var ofte med øjnene vendt mod stjernehimlen, jeg stillede det spørgsmål. Enten siddende i mit yndlingstræ eller liggende i min seng ved sovetid.

Kærlig hilsen Jonnah

I Kina findes et skriftsprog, som kun er kendt og brugt af kvinder. Dette kvindelige skriftsprog er bemærkelsesværdigt. Et eksempel: I almindelig sprogbrug vil man bruge et ord som inkubation om noget, der drejer sig om tiden for et sygdomsudbrud. I det kvindelige skriftsprog i Kina skifter man ordet inkubation ud med ordet tempelsøvn, og man bruger det meget bredere.

Inkubationtid – sygdom eller helbredelse

I disse coronavirus-tider tales der om inkubationstid – hvor længe det tager fra at corona-smittestoffet er kommet ind i kroppen til at sygdommen ses i udbrud.

Og slår du op i den almindelige ordbog, beskrives begrebet inkubation entydigt som noget, der har med sygdom at gøre.

Men går du tilbage i historien blev begrebet inkubation brugt i sammenhæng med andre processer end sygdom. Inkubation er f.eks. blevet brug i forbindelse med helbredelse eller udrugning.

Inkubation synes i sin grundform slet og ret at beskrive den tid der går, fra at der tilføjes noget, og til at det tilføjede gør sin virkning. Ordet inkubation kommer fra latin ´incubatio´, og betyder at hvile sig et sted.

Begrebet tempelsøvn

I det oprindelige kinesiske kvinde-skriftsprog, som kaldes Nu Shu (“kvinders skrift”), møder vi begrebet tempelsøvn. Og her bruges det, når noget er undervejs og tager en bestemt tid, før der kommer et resultat. Altså; det dækker den brede forståelse af inkubation.

Også i andre dele af verden, hvor man ser på virkninger af, at noget får lov til at være undervejs, bruges begrebet tempelsøvn. Tempelsøvn beskrives som de syges søvn en hellig nat i et helligt rum. Når de syge således sover dér, vil Den Hellige Moder/Maria/ Quanyin komme til dem i drømme, og åbenbare hvad der skal gøres for, at helbredelsen indtræffer.

Lidt om skriftsproget Nu Shu

Nu shu er et skriftsprog, der er tusind år gammelt, og det udvikledes og anvendtes af kvinder, fordi mændene ikke tillod dem at lære at læse og skrive. Kvinder har gennem tiden lært sproget af deres mødre og bedstemødre.

I sin form er Nu Shu småt og simpelt. Det er let at tyde for det trænede øje, men bogstaveligt talt ubetydeligt for dem, der ikke ved, hvad de skal se efter. Nu Shu blev tegnet mellem de lodrette linjer i traditionel kinesisk skrift, eller syet på lommetørklæder, vifter og servietter og sendt som beskedne gaver.

I dag er Nu Shu stadig et levende sprog i enkelte kvindekredse i Kina. Men Nu Shu blev først offentlig kendt i 1950 i Hunan provinsens bjerge. I 1982 blev sproget samlet og oversat for første gang.

Tempelsøvn og Laotze

Når Nu Shu oversætter Laotze´s visdom fra Tao The Ching, sker der noget interessant. Det kan vi f.eks. se i oversættelse af vers 60. I den traditionelle oversættelse af vers 60 fremhæves og hyldes fremgangsmåder, hvormed man lykkes med at lede et stort land. I Nu Shu, giver man vers 60 overskriften ´Tempelsøvn´, og man beskriver en tid, hvor der opstår noget særligt, for at man overhovedet kan blive en god leder.

Tempelsøvn

En vis kvinde ved, at for at souffléen skal blive god, må hun ikke åbne ovnen for tidligt eller ryste skålen unødigt.

Giv dig tid og plads til at udvikle dine potentialer helt. I takt med at din kraft vokser, vil du være mindre modtagelig for det onde. Du har lært at gå uden om det.

Hvis du ikke vil være offer, ophører undertrykkelsen.

I Nu Shu-oversættelsen af vers 60, fremhæves en bestemt gevinst, ved at at give alt det væsentlige plads og tid: Man vokser fra. Man falder ikke længere for – eller forfalder til – det onde.

God vind til alle jer derude, som skal tage ansvar for at være myndige og kloge smittebærere.

Kærlig hilsen Jonnah

Tåge er ikke rar at køre i bil i. Tåge indskrænker og lægger et uigennemtrængelig slør hen over alt. Der er ofte tåge i gamle engelske krimier, – og så hører du et slag med et tungt redskab og tænker på, hvor forbryderen mon befinder sig! Tåge skjuler gerninger og ugerninger. Tåge kan gøre dig både frustreret og lammet. Den kan få dig til febrilskt at fare rundt efter imagniære faste punkter, – eller den kan få dig så dybt ned i lænestolen, at du sidder tungt og stirrer dumt på ingenting. Og det kan vare en rum tid, inden du passerer tågen.

Den indre tåge

Du kan få en meterologisk forklaring på det ydre fænomen; tågen. Men den indre tåge, som vi mennesker ofte befinder os i, kan være svær at få hold på. Den indre tåge skaber følelser af opgivenhed og offerfølelse eller det modsatte indædt rasen og langen ud. Indre tåge opstår, når du har svært ved at gennemskue, hvor du er landet i livet, og kredser forgæves omkring, hvad det egentlig er, du er så utilfreds med. Eller også ved du godt, hvad du er utilfreds med, men synes ikke at du må være det. Det er ikke “pænt” at være så sur og rasende. Og så kan det hele også være ligemeget…..

Men dybest set er det aldrig lige meget. Og som altid i Qigong praksis vender vi tingene om. Det vi ikke bryder os om, tager vi imod med interesse, accept og indlevelse.

Der er aldrig nogen følelse, der er forkert eller upassende. Det handler ikke om at “komme af med”, men om at “gå i udveksling med og opleve den bagvedliggende ressource i”.

Haiku og tåge

Et gammelt Haiku-digt lyder:

Du ror udad

passerer tågen

endeløst hav

Vil du passere tågen, må du først og fremmest ud at ro. Du må bevæge dig i tågens retning og du må bevæge dig igennem den. Og det kan du ikke gøre med fast grund under fødderne, du må ud i båden på vandet, hvor det gynger under dig. Her mærker du din egen usikkerhed. Og det er en god usikkerhed, hvor du mærker, at du bliver mere levende. Du trækker vejret dybere her ude, og du mærker dit eget indre væsen træde frem. Man kan nemlig ikke balancere i en båd, med mindre man trækker vejret dybt, – og mærker sig selv.

Du ved, at du kommer til at være her en tid i tågen. Og du mærker, at der er grænser for, hvor meget du kan rumstere rundt, hvis du ikke vil kæntre. Og du mærker hvilke kræfter der dukker op i dig, som hjælper dig til at være i tågen, så længe det varer.

Og så – præcis når du er holdt helt op med at finde på yderligere anstrengelser eller overspringshandlinger – er det ovre. Tågen letter.

De muligheder som var så indskrænkede, da du var i tågen, åbner sig nu. Du ser din egne frihed. En frihed inde i dig åbner sig som et endeløst hav. Det er en frihed, som ingen kan tage fra dig. Og du indser, at alt i dit liv afhænger af, hvordan du anskuer tingene – hvad du lader dig begrænse af, og hvad du ikke lader dig begrænse af.

Du passerer tågen

Det du opdager ved at passere tågen, har du altid haft i dig. Mennesker har passeret tåger igennem alle generationer på jordkloden. At passere tåger sidder dybt i din hjerne som en urhukommelse, der aldrig kan slettes.

Men du må genfinde din evne til at passere tåger. Pudse evnen af og antage den påny. Det er som at have lært en færdighed som barn, for derefter aldrig siden at have brugt den, og så blive bedt om at tage den frem igen.

At passere tåger er også at komme igennem vreden, vreden over ikke at kunne finde sine egne kræfter. Eller det er vreden, man projicerer ud på andre, – som også er vreden over ikke at kunne finde sine egne kræfter.

Kærlig hilsen Jonnah

Åndedrættet er en fantastisk underviser. Åndedrættet viser os, hvordan vi åbner op og tager ind og giver slip. Når vi mangler mod til at leve livet, som det er, fungerer åndedrættet som den indre lærer i os, som viser vejen til igen at (be)gribe livet. Åndedræt og Shengong supplerer hinanden sublimt – åndedræt og åndelig vejledning i at være i live.

Shengong og dine frygt-reflekser

Du frygter den næste måneds regninger. Du frygter det næste møde med et familiemedlem, som du har såret. Du frygter at skulle stå frem og sige din ærlige mening på arbejdspladsen. Du frygter, at du ikke kan slå til overfor et sygdomstilfælde hos en nærtstående. Frygt kan have mange ansigter, men frygtens reflekser har én ting tilfælles. Reflekserne standser det indre flow af inspiration, mod, pondus, levedygtighed. Eller sagt på en anden måde: reflekserne standser evnen til at praktisere med en stærk ånd. I taoistisk medicin hedder ´evnen til praktisere med en stærk ånd´ Shengong.

Når din frygt standser din evne til at praktisere åndeligt, begynder du at tro på alle ulykkerne. Det vil aldrig lykkes dig at komme ovenpå økonomisk. Ingen i din familie vil lytte til dig. Der er andre der dikterer, hvad du har at skulle have sagt på din arbejdsplads. Din nærtståendes sygdom vil smitte af på dig og underminere dine kræfter.

At bryde frygt-reflekserne

Det er så her du stiller op til Qigong-praksis.

Stå op i træstand. Genkald dig en situation, der gjorde dig urolig eller bange. Hvad var det helt præcist, der fik dig til at føle dig utryg? Da du knugede og lukkede for den indre strøm, hvad klamrede du dig da til i dine tanker?

Træk det knugende og utrykke ud foran dig. Og her på sikre afstand af det, og hvor det ikke kan gøre dig noget: berør det!

Derefter giver du slip på det knugende og utrykke. Sig til dig selv, at det ikke kan hjælpe dig. Giv slip på frygtens tanker og se dem forsvinde ud i det blå og blive til ingenting.

Gå ind i bevægelsen: flyvende hænder. Træk op langs kroppen og slip så hænderne ud foran dig i nedadgående retning. Gå ind i langeliv åndedræt og bliv ved med at se frygten foran dig på sikker afstand og give slip på den, indtil den forsvinder helt.

Kom igen til træstand og mærk at du står godt i træstand. Træk vejret, mærk dit langeliv åndedræts styrke. Mærk nu klart og tydeligt, hvad der stiger op i dig, nu da du ikke længere har din gamle utryghed og knugen.

Træk vejret i langeliv åndedræt. Det du mærker stige op i dig er Gud. Bøj dig og tag imod.

NB: I Basis Qigong træner vi træstand, langeliv åndedræt, meditativ iagttagen og bevægelsen: flyvende hænder – og bruger øvelserne som basis for mange forskellige ting.

Åndedræt og Shengong

Som du måske forstår, er det vigtigt, at du aldrig forsømmer dit åndedræt. Mange gange er vores åndedræt overfladisk, urytmisk, tilbageholdt, hastigt, febrilsk. Vær glad for dit åndedræt. Påskøn det og husk at uddybe det, – tillad det at komme ind i et rytmisk flow, lad det slippe fri og inviter det ind i en langsom og dvælende væren.

Et dybt åndedræt vil bremse frygten og gøre dig i stand til at tage en god retning. En retning hvor din indre pondus bliver klar og skarp, modig og glad. En retning hvor der ingen frygt er for kærlighed, uanset i hvilken skikkelse den kommer.

For kærlighed kommer jo netop ofte i skikkelser, vi ikke havde forventet. Den kommer som udfordringer med penge på kistebunden, vanskelig familiemedlemmer, dovenskab på arbejdspladsen, sygdom som ingen kunne forudsige eller har skyld i. Du tænker måske, at dette er ikke kærlighed? Men når du ser efter, vil du måske alligevel opdage, at det netop er her kærligheden har mulighed for at vokse.

God vinterferie ønsker jeg alle

Jonnah

Godt nytår siger vi til hinanden. Og for mig er der faktisk et splinter nyt og godt år i vente. Ved dette årsskifte 2020 er det en stor glæde for mig at kunne arbejde på nye måder med Qigong. I det følgende vil jeg fortælle dig lidt om Neigong og Shengong 2020. Traditionerne omkring Neigong og Shengong udgør faktisk en stor del af Tao Qigong Heling.

At give en særlig plads til Neigong og Shengong i 2020

Igennem de sidste års arbejde med energi på så mange fronter, bekræftes jeg i at give særlige ting fra Neigong- og Shengong-traditionen stor opmærksomhed og rum i min undervisning:

• Healing og helbredelse.
• Vekslen mellem meditativt fokus på vand, lys og smil i bevægelserne.
• Taoismen i dens dybeste forstand, som har mange lighedspunkter med både kristen, buddhistisk og persisk esoterisk tradition.

Min undervisning bevæger sig nu væk fra almen folkeoplysning. Jeg slår ikke længere enkeltstående undervisningtilbud op forskellige steder og tider, hvor man tilmelder sig for en afgrænset periode.

Til gengæld underviser jeg i flere skræddersyede forløb med Qigong. I mine nye forløb indenfor Tao Qigong Heling vil alle få fine og præcise arbejdsmetoder med henblik på at holde energiportene åbne og få greb om ægte forløsende energi. Det er netop kendetegnende i Neigong- og Shengong-traditionen.

Forløb indenfor Tao Qigong Heling 2020

I 2020 kan du hele året rundt henvende dig til mig og vælge imellem:

• Individuel sjæle-guiding med Qigong.
• Deltagelse i en lille faste gruppe: Basis undervisning og/eller Fordybelse i Qigong.

• I løbet af 202 kan du også vælge at blive introduceret til og blive optaget på et uddannelsesforløb hos mig, hvor du lærer om at blive din egen guide igennem stress med Qigong.

Når du henvender dig, tager vi en lille fælles snak om, hvad jeg lige nu kan tilbyde dig indenfor: guiding, gruppe-deltagelse eller uddannelse. Og derfra kan du hoppe direkte ind på valgte forløb.

At være nyhedsmail-modtager i 2020

Alle, som ikke går fast til et af Tao Qigong Helings tilbud, kan blive tilmeldt mine nyhedsbreve. Det kræver bare at du mailer til mig og beder om at blive modtager. Min mail-adresse er:

jonnah.qi@mail.dk

Som nyhedsmail-modtager vil du få invitation flere gange årligt til Qigong-aften. På en Qigong-aften vil du deltage i Tao Qigong Helings Basis undervisning, som er unik.

Det unikke består bl.a. i, at du i en fast gruppe hos mig modtager Qigong-undervisning, hvor du får rettet dine bevægelser, sådan at energien løber hensigtsmæssigt, og hvor du løbende får anvisninger på, hvordan du arbejder med energien, lige der hvor du er.

Den indre form for Qigong, som Tao Qigong Heling arbejder med, giver en høj grad af selvhelbredelse, netop fordi den bliver rettet og hele tiden fulgt op med nye healende facetter.

Qigong er ikke bare Qigong

I nogle år har jeg arbejdet på en bog, som jeg nu er i gang med at søge udgivet. Min bog om Qigong handler om min egen proces fra at vælge den rette Qigong form for mig, og over i at blive min egen sjæle guide/stress releaser igennem hele livet med Qigong.

Der findes utrolig mange Qigong former. Og de kan alle noget forskelligt. Noget, der f.eks. adskiller de forskellige former, er det fokus som bruges i formen. En Qigong forms fokus smitter rent faktisk af på, hvordan du udøver bevægelserne, og hvad du får ud af bevægelserne.

Nogle former fokuserer på at afhjælpe fysiske sygdomme, nogle arbejder mest med adræthed og det at kunne klare hårde udfordringer. Nogle former ser på mennesket på een måde, mens andre former ser på mennesket på en anden måde. Nogle former vægter det personlige i mennesket, andre former tager det åndelige i mennesket op til vurdering og udvikling.

Det vigtige for mig er at arbejde med en Qigong form, der rummer mulighed for at skifte mellem flere vigtige fokus, og ikke bare have et bestemt fokus hele tiden. Det er der mulighed for i Neigong-traditionen, idet den tilgodeser, at mennesket udvikler forskellige sider af sig selv hele tiden, og at der er tale om at sætte en indre genopdagelsesproces og syntese igang. Sideløbende skal Qigong for mig arbejde med det åndelige i mennesket. Det finder jeg i Shengong, som netop betyder åndelig kultivering.

Neigong- og Shengong-traditionen indenfor Qigong fokuserer på at arbejde med hele menneskets energimatrix herunder f.eks. plexus og aura. Du kan også sige det på den her måde: Neigong og Shengong arbejder med hvem vi egentlig er som mennesker, og hvad vores særegne kvaliteter rummer.

Neigong og Shengong 2020

Måske ses vi i forbindelse med Tao Qigong Helings tilbud 2020.

Der er allerede faste gruppe-forløb igang indenfor Basis og Fordybelse. Og det kan være, du skal være med i et af dem.

Individuel Guiding kører også kontinuerligt. Det kan være du her igennem vil have din sjæl løst fra stress-mønstre, og få dine Qigong-arbejdsmetoder fastlagt ud fra din egen særegne livshistorie.

Kærlig hilsen Jonnah

Vi siger ofte i flæng, at middelalderen var mørk. Men vi har forfædre i middelalderen, som var virkelige lysbærere. Men oftest havde en middelalderlig lysbærer/kunstner ingen navn. Sådan var det: hans eller hendes navn havde ingen betydning, idet en kunstner var kongens eller kejserens ubetingede og anonyme tjener. Her d. 20. december imens jeg ønsker alle en fredfyldt jul, vil jeg gerne fremdrage en lysbærende, middelalderlig og anonym kunstner; forfatteren til Maria Matrem Virginem.

Ordene i denne meget enkle Maria-hymne fra det 11. århundrede er et kapitel for sig. De lyder på latin:

Maria Matrem Virginem

natura mirante.

Tu quae genuisti.

Ave peccatorum miserere.

Maria Matrem Virginem

Maria Matrem Virginem betyder Maria Jomfrumoder. Allerede i første linje bliver vi bedt om at tage vores spirituelle læsebriller på. Det drejer sig ikke om en kvinde, der aldrig har været i seng med en mand. Der imod drejer det sig om en hvilken som helst kvinde (eller mand for den sags skyld), der skal lære om at lade noget helt særligt vokse frem i sit indre for allerførste gang (deraf jomfrutitlen).

Og hvad er det for en indre vækst-proces, der er tale om?

Som altid når det handler om det indre, er det godt at bruge billeder, fordi billeder tillader særegne oplevelser hos det enkelte menneske. Selve ordspillet med navnet Maria fortæller os noget, idet Maria kan oversættes med ´den af havet´. Det giver os et hint om, at når vi vil lære at blive ophav til indre processer, så må vi overgive os til havets natur.

Og havets natur er sandt nok både mørk og afgrundsdyb. Men havet fører os også sikkert af sted, netop på de særlige tidspunkter i vores liv, hvor vi får tillid til at give slip på vore almindelige egoistiske dagsordener.

For mig opleves det ofte som at sætte en båd i vandet. Jeg overlader båden til strømmen – i en indre ro og forvisning om, at den vil finde vej. Og at den vil finde derhen, hvor det er meningen, at den skal hen, – i og med at jeg slipper formålet.

Natura mirante. Tu quae genuisti.

Natura mirante. Tu quae genuisti. Disse to sætninger angiver, at der er tale om en tilblivelse af noget i det indre, som hele naturen tilbeder og som er selve glædens kerne.

Vores mest gængse tilgang til naturen som mennesker er ofte, at vi tænker på, hvordan vi kan erobre og udnytte og underlægge os naturen. Plænerne skal have lige kanter, og de må kun bestå af græsfrø, som vi har bestemt os for at have. Parkerne skal bestå af udvalgte træer, prægtige og akitektonisk knejsende. Gamle rådnende stammer fjernes, og selvsåede træer fældes konsekvent, med den følge at insekterne må gå i landflygtighed. I supermakedet findes der kun lige agurker og gulerødder. De skæve kasseres, hvilket udhuler gartnerens økonomiske eksistensgrundlag, for han kan jo ikke styre naturens krumme linjer.

Når du tænker på, hvordan denne tendens til at klippe og ensrette lever videre inde i os på bekostning af vores indre natur, bliver det rigtig uhyggeligt.

Naturen har aldrig tilbedt rette linjer og ensartethed. Og når du virkelig mærker ind i din egen indre glæde, vil du måske også komme frem til, at rette linjer, sterile landskaber og ensrettehed absolut ingen glæde giver.

Din trang til glæde fører dig der imod ud på snørklede og skæve stikveje, hvor der åbenbares ting, du ikke før så. Din glæde har ikke noget imod at blive overrasket, at opleve nogle indre dybder, og at tilføre dig nogle opgaver, som du aldrig havde troet, du kunne blive beriget med. Når du i dette her pludselig føler dig opfyldt, er det netop fordi der sker noget med dig på din stikvej, som totalt overgår din egen fantasi. Og som – vigtigst af alt – din indre natur klarer for dig, uden din personlige indblanding.

Ave peccatorum miserere.

Ave peccatorum miserere betyder Hils synderen med barmhjertighed.

Når vi kommer ud på ensrettethedens vej, – når vi kommer væk fra eller forkert ind på det, som den indre natur virkelig tilbeder, bliver vi vist barmhjertighed. Det vil sige, at vi bliver givet en chance igen og igen og igen…… til at vende tilbage glædens kerne.

Ikke én gang i vores liv har vi muligheden for at blive Maria, men hele livet igennem har vi gentagende muligheden for at blive Maria.

Maria-processen er tålmodig, blid, mild, bestandig og udholdende.

Men vi bliver også mindet på, at hver gang vi udsætter den indre vækst-proces, er der fare for at vi bliver mere og mere rigide, og får sværere og sværere ved at kaste ensretteheden af os.

Derfor er Maria-processen netop egnet til, at vi hele tiden tager de små og kontinuerlige skridt frem mod vores indre natur og glædens essens. Altså hverken bremser helt op og siger ´nej tak´, nu vil jeg ikke mere. Eller på den anden side presser noget igennem i den indre proces, for at det skal gå hurtigere.

Anuna og Maria Matrem Virginem

Imellem februar 1993 og september 1996 optog man en del keltiske julehymner i Blackrock Colledge Chapel, St Kevin´s Church i Laragh. En af dem var Maria Matrem Virginem. Den blev fremført af nogle af kvinderne i det legendariske kor Anuna.

Lige siden jeg hørte fremførelsen første gang i 90-erne, har jeg elsket denne jule-hymne til Maria. Den har en dyb klangbund til det inderste i både ord og toner – og ikke mindst rytme.

Du kan se og høre fremførelsen her:

youtube.com/MariaMatremVirginem

Jeg ønsker alle en fredfyldt og glædelig jul.

Jonnah

Måske er det de mørke dage, der gør det. Måske er det den forestående jul, der kalder en indre uro frem i dig. En indre uro og et ønske om, at dit liv var mere……. mere betydningsfyldt, interessant, gnidningsløst, indlysende og fri for karklude-grå-dage. Dette ønske, om at noget var anderledes, har måske eksisteret i dig længe. Og vi lever i et samfund, hvor vi helst vil kunne sige: Hvad du ønsker skal du få.

Det vi sådan går og ønsker

Lidenskab kan virkelig optænde vores indre.

Måske er du sådan et lidenskabeligt menneske, der næste altid ønsker dig forandring. Det kan endda være, at du er god til at fortælle vidt og bredt om det, og det kan være at du coacher dig selv, skriver lange mål-lister og udformer ændrings-modeller, som skal hjælpe dig med at få sat dine ønsker i bås, bøje dem i neon og implementere dem i dit liv.

Det kan også være, at du slet ikke er sådan et lidenskabeligt menneske. Du er måske tænksom og flegmatisk, og du ved aldrig helt rigtig, hvad du ønsker. Men du kan godt mærke, at det alligevel gnaver i dig, for at komme et andet sted hen, end der hvor du er lige nu. Du kan godt blive både fascineret og misundelig på folk, som bare altid har en plan for, hvor de skal hen.

Og hvis du er et menneske, der har svært ved at sætte dine ønsker i bås, tilbyder et af disse driftige, målrettede og lidenskabelige mennesker dig måske at blive din næste livs-coach!!

Den i dig der ønsker

Det er når noget i livet går dig på, at du fristes til at ønske, at noget var anderledes ….at det var mere …at det var forandret.

“Det er dog for galt, at jeg ikke får mere ud af mit liv, hvad er det dog der mangler?”

“Det burde være bedre at være mig, hvad er det dog jeg ikke får, som jeg burde få?”

Den der ønsker vil let komme til at længes efter at forandre. Der må vel være noget galt….. eller der må vel mangle noget…… i det ydre eller i det indre.

Den der ønsker vil have mere…… mere af et eller andet, og mindre eller slet ingenting af noget andet. Og når det bliver opfyldt, siger vi, at vi er lykkelige. Det er tilfredsstillende at få sine ønsker opfyldt, ikke sandt?

Men der findes også sætningen: Det du ønsker tiltrækker du, så pas på hvad du ønsker 🙂 Og det er sandt, – det er ikke altid, du bliver lykkelig af at få dine ønsker opfyldt, vel?

Måske fører dine ønsker dig i virkeligheden ud til steder, hvor det i sidste ende viser sig, at freden ikke kan trives. Det kan være du opdager, at der skal helt andre ting til, for at kærligheden lever.

Ønsker kan være en meget ustyrlig størrelse.

Den i dig der følger

Prøv engang at se på dit liv, sådan som det er lige nu. Hvem har du allerede omkring dig? Hvilke arbejdsrelationer har du? Hvem er dine venner og din familie?

Hvad er det mon, du skal lære hos dem? – du ved, man kan ikke lære noget af nogen, hvis man ikke ER hos dem. Det kan godt være, at det du skal lære ikke er den rene chokolade mousse. Det kan godt være, at smagen af og til er bitter, og at der ligger flere tårer og bekymringer. Men tårer og bekymringer har lige så meget at lære os, som smil og lethed.

Kærlighed kan være en test i, hvordan man takler sorg og bekymring, og får det vendt til noget rigt og skønt. Kærlighed kan være at slippe dagsordener og ønsker om at få noget andet og mere ind i livet. Dette kan gælde både udad til og indad til.

Persisk krystalkande, der minder mig på den gennemsigtighed vi må have med, når vi skal se kærligt på tingene, som de er.

Jeg fulgte en udsendelse om en engelsk læge, der brugte sine kræfter på at stoppe det voksende medicinindtag blandt børn og unge mennesker. En mor til et barn med ADHD lærte sammen med barnet nogle øvelser, hvor åndedrættet også var med på en bevidst måde. Efter nogle måneder var barnet blevet koncentreret i skolen og god at være sammen med. Men det mest bemærkelsesværdige var måske moderens fortælling: Hun kunne pludselig se, at hun aldrig før havde været sit barn helt nær. Men at dét var hun kommet nu. Bare ved at lære AT VÆRE TILSTEDE, uden at gøre noget særligt.

Det du ønsker skal du få

I alle de år jeg har praktisere Qigong, har jeg udelukkende brugt Qigong ud fra ønsket om at følge ´det der er´.

Uanset om jeg har brugt Qigong til mig selv, eller jeg har undervist små hold, eller jeg har haft enkeltmennesker til afbalancering, eller jeg har uddannet andre i at foretage individuelle rejser med Qigong, har det hele tiden handlet om at ´følge det der er´. Der findes ingen andre former for ønsker i Qigong hos mig.

På denne måde bliver ønsket i virkeligheden erstattet af en bøn for eller en taksigelse overfor det, der allerede er her – i dig og i andre. Nogle gange holder andre mennesker et spejl op foran dig, hvor du ser konflikt og frustration. Andre gange ser du kun fred. Du har brug for det hele. Du kan lære af det hele. For det er netop dette, som kærligheden vokser af.

I Qigong ´smiler vi til virkeligheden, som den er.

Du kan se lidt mere om fokus og Qigong her.

Kærlig hilsen Jonnah

Der kan snige sig et frygtelig EGO ind i vores trossystem, når vi når op i alderen. Et sådant EGO vil plapre om, at vi bliver gamle på en negativ måde, og at vi i hvert fald må mærke det tydeligt, – om ikke før så siden. Men tænker du nogensinde på, at uanset alder kan du leve livet vist.

Hvis ikke du vil ende med at sidde stille i en stol hele dagen med et sugerør i den ene ende og en ble i den anden ende, var det måske en god ide helt at holde op med at snakke om at blive gammel. Og i stedet tale om at nærme sig og gå ind i visdomsalderen.

Jeg har været så heldig at kende mennesker, som er fyldt både 80 og 90, uden at blive gamle. Det har været vildt inspirerende bekendtskaber.  Hvis du tror på visdomsalderen, vil du kunne være levende, indtil du skal herfra.

Alder og et vist liv.

Lad os se lidt på ordet visdom. Visdom er et begreb, som betegner stor indsigt, dømme- og handle-kraft i forhold til centrale forhold i livet. Man taler ofte om, at der ligger et langt livs erfaring og tyngde bag visdom.

Det er meningen, at du skal bruge din visdom, når du når op i alderen. Det er meningen, at du skal rejse dig op og give dine erfaringer videre til andre. Det er ikke meningen, at du skal sidde inde bag vinduet og se på, at de andre træer gror.

At nå visdomsalderen vil sige, at du lader de bedste og mest livgivende ting, som livet har lært dig, blive helt synlige, og at du tager ansvaret for at bringe disse ting videre til andre på en indbydende og varm måde.

At nå visdomsalderen vil også sige, at hvis der er noget, du endnu ikke har forstået om livets fylde og livets store, store styrke i din krop og sjæl, så er det saftsuseme NU, du skal få erfaring med det.

Hvorfor?

Fordi NU får du ikke længere livets og kroppens fylde og styrke forærende gratis. Livet kræver dig som medspiller mere end nogen sinde . Du må selv ud og gribe aktivt omkring det, for at holde din krop og dit sind levende.

Det er NU eller aldrig. På en klog og rolig måde.

Alder og EGO.

Det overbærende EGO: “Jamen, jeg må jo også se på min dåbsattest. Det kan jo være derfor, jeg føler mig så træt! Det er da kun ganske naturligt i min alder. Jeg vil sætte mig lidt hen og hvile mig. Trække mig lidt tilbage og lade de andre ordne……..”

Livet-er-surt-EGOET: “Der er ingen, der lytter til mig mere. Jeg har advaret dem, livet er virkelig noget der kan gøre ondt, og det skal nok ramme dem – bare vent. Men de vil ikke høre på mine erfaringer. De synes bare, jeg er en gammel dum tante.”

Det hoptimistiske EGO: “Jeg dyrker det barnlige og det underholdende. For mig er  det dejligt at kunne beskæftige mig med sorgløse ting og omgive mig med festlige farver i tilværelsen. Børn er sjove, de har ikke ansvar. Det er dejligt.”

Egoet klynger sig ofte til bestemte overbevisninger, som slet ikke kommer fra din egen kerne. Egoet er ofte opgivende, sur eller overgearet glad. Egoet er bange for alderens udfordringer og kroppens krav om vedligehold. Det finder det på alle mulige overspringshandlinger, i stedet for at give sig til at se på, hvordan visdom begribes.

Visdomsalderen er i virkeligheden en individuel sjælelig sag. Det er først, når du har  fattet den sag, at samhørigheden med andre mennesker for alvor begynder.

Uanset alder kan du leve livet vist.

Uanset hvor du er i livet, er du den sjæl, som du er født som.

Uanset hvor du er i livet, kan du tage fat i dit gamle mod og dit fantastiske, stærke  “ja” til alt hvad livet byder på. Du behøver ikke at have særlige stærke gener.  Det er langt vigtigere, at du tror på, at du kan gøre noget aktivt og sundt for din position, uanset hvor du er. 

Den persiske poet Rumi skrev om “munken som søgte et menneske”.

En munk løb rundt i bazaren med et tændt stearinlys.

En mand i bazaren råbte til ham: “Du, munk! hvorfor løber du rundt her og søger fra bod til bod? og hvorfor søger du med et lys ved højlys dag? Hvad er meningen?” 

“Jeg søger overalt efter et menneske” svarede munken. “Et menneske som lever ved denne livsflamme”. Han pegede på lyset.

Manden i bazaren studsede: “Et menneske, bazaren er da fuld af mennesker”.

“Nå-ja” svarede munken, “Men det menneske jeg søger, er et menneske som beviser sit menneskeværd på to veje. På vredens vej og på begærets vej. Hvor er det menneske, som virkelig står op som et sandt menneske, når vreden gnaver og når begæret truer med at vippe ham af pinden.  I min søgen efter sådan et menneske, løber jeg fra gade til gade. Kan du vise mig et sandt menneske i de to situationer, så jeg kan vie mit liv til ham? 

Hvem er vi hver især på disse to veje? Mon ikke visdomsårene fint kunne bruges på at finde det menneske i os selv, som kan begå sig vist på vredens og begærets vej?

Det er ikke nogen tilfældighed, at flere Qigong-øvelser bærer titler, som har at gøre med at ´overbringe lyset´.

Du kan se lidt om lysmetoden her.

Kærlig hilsen Jonnah

 

Af og til præsenterer jeg et stykke lyrik for mennesker, som jeg har i min kreds. Nogle bliver rørte og eftertænksomme. Men der er også dem, der siger: det du læste der, kan jo betyde hvad som helst, det giver ikke mening for mig. Men lyrik skal netop kunne betyde flere ting, alt efter hvem der lytter. Lyrik skal ikke give nogen bestemt mening. Lyrik er til sjælen.

Hvordan sjælen opererer i os

Jeg vil sige lidt om begrebet sjæl, som jeg synes har fået et ramponeret rygte, fordi det bliver brugt i flæng. Sådan som jeg oplever det at være en sjæl, stemmer det helt overens med det hebraiske: Næ´fæsj. Næ´fæsj er det liv, som et levende væsen har. Er du levende, er du besjælet. Er du død, er du afsjælet. Det hebraiske ord viser hen til, at vi ER en sjæl i kød, og at vi skal leve, som den sjæl vi er i vores kød.  Sjæl og kød/krop er således ikke adskilte. 

Vi mister ikke sjælen i vores jordiske tilværelse. Men vi kan undertrykke og glemme den i situationer, hvor vi mister troen på vores liv. Og så lever vores krop ikke et godt liv. For mig er sjælen en fortræffelig Guide, som jeg er pinedød nødt til at huske at fejre/ære, uanset hvor jeg kommer hen i livet. Det er sjælen der ved, hvad der gør mig rolig og fyldt med fryd, selv i de mest udfordrende situationer. Og det er sjælen der opererer, når mine dybeste længsler skal føres ud i livet.

Kroppen skal have mad og drikke, luft og lys, hvile og motion. Sjælen spiser en anden slags føde end kroppen. Sjælen liver op og tager brændstof til sig igennem rytmer, toner, vibrationer og åndelig/universel indsigt. Sjælen spiser åndelig føde, sådan som åndelig føde f.eks. kommer til udtryk i lyrik.

Lyrik er til sjælen

Lyrik er mad for sjælen. Lad mig give et eksempel med dette Haiku-digt:

Stemmer

nær

og fjern

vandfald

og løv

faldende

Det jeg, som levende sjæl, får ud af disse linjer er, at jeg bliver mindet på, at stemmer kan lyde som vandfald og løv der falder. Og det gør mig usigelig glad. Det minder mig om, hvor vigtigt det er, hvordan vi taler til hinanden, og hvordan vi beskriver det, vi oplever.

Stemmer kan være flade eller hastige, bydende eller nedladende, hidsige eller fraværende. Men stemmer kan også være fyldt med volumen, dvælen, væren og nærvær. De kan være som et brusende vandfald eller som stille løv i en efterårsskov.

Der skal så lidt til i virkeligheden, når vi er ulykkelige. Få lyriske ord kan åbne os, hvis vi bare giver slip på  vore agendas.

Du kan få noget helt andet ud af ovenstående Haiku-digt, end jeg fik. Det kommer an på, hvilken sjæl du er. Lyrik er som et spejl der holdes op foran os, for at vi skal få øje på  sjælen i os selv.

Kærlig hilsen Jonnah

Når du undervises i Qigong, kommer der en tid, hvor du undrer dig over to ting. Den ene ting du undrer dig  over er, hvordan du kommer til at  dvæle helt afslappet i  de langsomme smukke bevægelser. Den anden ting du undrer dig over er, hvordan du bliver helt opmærksom på, hvad der sker i dit indre, imens du  bevæger dig. Begge disse to ting har med det taoistiske begreb WuWei at gøre, som ofte lidt skødesløst oversættes med ´uden anstrengelse´. Lad os se på, hvad WuWei og liv uden anstrengelse virkelig er.

Enhver kan sige: “Når jeg bevæger mig i Qigong, gør jeg det uden anstrengelse”. Uden nogensinde at være kommet til kernen af WuWei.

Og enhver kan sige: “I Qigong bevæger jeg mig afslappe og med opmærksomheden indadrettet”. Uden nogensinde at være kommet til kernen af WuWei.

WuWei og liv uden anstrengelse dybest set

WuWei begrebet åbner op for en omfangsrig indsigt, som ikke er tjent med at blive misforstået. Og samtidig er der her tale om et meget enkelt og præcist begreb. 

WuWei er Taoismens højeste dyd. 

WuWei indeholder en række særegne karakteristika, som siger noget om, hvilken form for afslappethed og opmærksomhed, der egentlig er tale om. Du kommer med andre ord i kontakt med, hvad det egentlig vil sige ikke at anstrenge sig.

Laotze (taoismens fader) siger:

Den højeste dyd er at handle uden følelse af selvsikkerhed.

Den største venlighed er at give uden betingelse.

Den reneste måde at dømme på er uden forkærlighed.

Når Tao mangler, må man lære om hvad dyd er.

Når dyd mangler, må man lære om hvad venlighed er. 

Når venlighed mangler, må man lære om hvad retfærdighed er.

Når retfærdighed mangler, må man lære om hvad opførsel er.

Dette vers beskriver noget om at gå på vejen til WuWei. Det beskriver hvordan vi kan komme væk fra WuWei, og om hvordan vi kan komme i nærheden af WuWei igen.

I vesten ved vi meget om, hvordan vi opnår en god opførsel, og vi ved også noget om retfærdighed og venlighed. Men som Niels Hausgaard engang har sagt med humor i stemmen: Der er nu alligevel ikke rigtig noget ved et ægteskab, som kun er baseret på retfærdighed og venlighed.

Når vi indgår  i forhold, som virkelig betyder noget for os, er vi nødt til at lære noget om dyd, –  lære noget om at handle uden følelse af selvsikkerhed.

At droppe selvsikkerhed og leve et liv uden anstrengelse

I Qigong indgår vi i et dybere forhold til os selv. Vi opdager både skrøbelige og kraftfulde sider hos os selv, som vi ikke vidste, vi havde. Hvis vi ikke optræder usikkert overfor disse nyopdagede sider, vil de flygte ind i det ubevidste igen.

Tænkt på det som på at møde en ny ven. Hvis du ikke langsomt og usikkert lytter til den nye ven, vil han tænke, at han ikke er særlig velkommen, og at du bare vil definere ham, uden at han får lov til at give sit sande værd til kende.

I ægte venskaber er det bedst ikke at være for sikker på hinanden. Det giver åbenhed for, at alle sider kan træde frem.

Til trods for at vi inderst inde godt ved noget om værdien af usikkerhed, lader vi os ustandselig afkræve selvsikkerhed i vores samfund. Og hvis vi udviser usikkerhed og viser vilje til at udforske flere dimensioner af os selv end de alment definerede, bliver vi opfattet som uvederhæftige.

I selvsikkerhedens navn køre vi frem med vores egne godt definerede sider, vores velkendte eget-værd, vores skolede evner og vores ydre position. I denne kontekst optræder vi roligt, bestemt og overlegent. 

Men en lille ledsage-engel svirrer omkring os, berører vores hjerte og siger:

Hvad gør du med de ting, du aldrig kan være sikker på?

Hvad sker der med dig, når der afkræves noget, hvor du ikke kan bruge dit sædvanlige billede af dig selv?

Den lille ledsage-engel vil have os til at se det meget større menneske, der er inde bag vores meget begrænsede billede af os selv. Det meget større menneske, som trækker vejret  uden livshæmmede betingelser – selv når det trues.

Når vi dropper selvsikkerheden, kommer vi over i en helt ny dimension af tillid til selve livet, hvad end det måtte byde på. Vi flyder mere og mere u-anstrengt med livets flod. Vi smiler til flere og flere af vore hurdler. Og vi sætter lys på mere og mere af vores værste mørke, så det ikke længere skræmmer livet af os.

Kærlig hilsen Jonnah