I mit værksted Jadekilden anvendes Qigong som metode til vækst og udvikling. Vækst handler i denne sammenhæng om at modnes og at bruge sine erfaringer i forhold til sjælens vej. Udvikling handler om at vikle sig ud af livshæmmende faktorer, – komme frem til bevidstheden om, at alt liv er forbundet, og at vi alle kan nyde livet, nøjagtigt som det er.
Tao Qigong Heling er en praksis og en guiding – enten individuelt eller i små grupper, hvori der indgår:
- Spiral Qigong (Neigong og Shengong)
- Meditativt lys, smil og vand
- Reading og Forløsning
Vigtige komponenter i Qigong som metode til vækst og udvikling
Qigong kan praktiseres på mange måder og med mange formål.
Som menneske har du din egen unikke historie med dig, der ikke kan sammenlignes med andre menneskers historie. Det har indflydelse på både dit fysiske, sjælelige og spirituelle niveau. Det er ud fra dette faktum, at der i min Qigong undervisning arbejdes med komponenter, som særligt fremmer det enkelte menneskets særegenhed. Nedenfor kan du læse lidt mere om komponenterne Heling, Taos vej samt Meditativt Lys, Smil, Vand.
Qigong og Heling
For at hele noget, må du kunne læse, hvad der skal heles, og du må kunne forløse det. Når jeg arbejder med principperne for Heling, læser jeg energikroppen og arbejder med at forløse energikroppen.
Andrew Verity, Grundlægger af Collage of Neuro-Training, siger noget vigtigt om Heling (helbredelsesprocesserne):
“Al helbredelse stammer indefra, og alligevel kan man ikke tvinge nogen til at blive frisk. Det bedste vi kan gøre er at skaffe et miljø, hvor den iboende helbredelsesintelligens kan gå til arbejdet. Kunsten at helbrede/ hele er at vide, hvilken type udfordring man skal bruge for at udløse en positiv respons.”
I Tao Qigong Heling guides du igennem smerter eller spændinger, som har sat sig i kroppen. Dine fysiske, sjælelige og spirituelle sider bliver involveret i denne proces. Der søges en neurologisk og bevidsthedsmæssigt forløsning i specifikke energetiske strukturere.
I Heling (iflg. Verity) anerkender man, at mennesket i sit udgangspunkt er fuldkomment med henblik på sin opgave i livet. Det man undersøger er, hvad der hindrer denne fuldkommenhed i at komme til udtryk. I afkodning af stress efterlyser man dermed ikke nogen forandring eller ændring af menneskets karakter eller egenskab.
Helbredelsesprincipperne eller principperne for Heling er på denne måde helt i tråd med Taoismen.
Qigong og Taos vej
I Taoismen arbejdes der med “hvad end der måtte ske i ens hverdag”, og i denne proces at slippe ego-styring og egoets evindelige ønske om forandring. Når man gør det fra hjertet, vil man komme frem til sine medfødte spirituelle kvaliteter og blive mere hel.
Taos vej søger metoder til at komme i kontakt med yin-yang-kræfterne, som arbejder i alt levende og dermed også i din krop. Yin-yang-kræfterne er de dynamikker, som fører til helhed (Tao).
For at arbejde taoistisk med Qigong, må man vælge en Qigong praksis, som tillader universel-energien at komme stærkt til udtryk. Dette gør Spiral Qigong, som særligt udvikles i Qigong i følge Neigong-traditionen. Det skal stærkt understreges, at der ikke er tale om at udføre tilsigtede spiralbevægelser. Spiralbevægelserne kommer indefra af sig selv, når du øver dig med din praksis.
I Tao Qigong Heling arbejdes der med Spiral Qigong . Du kan læse lidt mere om Spiral Qigong her.
Qigong og Meditativt Lys, Smil, Vand
Meditation som `følger lysets, smilets eller vandets natur` er en urgammel meditations-form, som har shamanistiske rødder.
Meditationerne kan give dig anvisninger på din spirituelle praksis, og er blevet brugt i forbindelse med meditation verden over. Meditationerne kan bruges i forbindelse med hvilken som helst spirituel praksis og er således ikke noget, der er forbeholdt nogen bestemt praksis. Alt efter tradition kan en sådan meditation indeholde forskellige fremgangsmåder.
Uanset fremgangsmåde er det vigtigt at forstå, at der med meditation på lys, smil eller vand ikke er tale om at efterligne eller forestille sig noget, men at det drejer sig om et indre fokus på kroppens lys-, smil- eller vand-natur.
I Tao Qigong Heling integreres en sådan meditation på en intuitiv og ikke-styrende måde. Du kan læse lidt mere om Meditationerne her.
Vigtige forudsætninger for Qigong som metode til vækst og udvikling
Hos mig gives der to vigtige forudsætninger for at Qigong fungerer som metode til vækst og udvikling:
Den intuitive forudsætning:
- Igennem målrettet Sanseiagttagelses-træning, som også inkluderer evnen til at sætte ord på det sansede, får du kærligt og blidt kontakt til dine egne åndelige ressourcer, samt med hvordan du forvandler dine traumer. Selvindsigten og selvtilliden vokser i takt med, at din intuition bliver mere sikker, og du vil dermed møde dig selv og omverdenen klarere. Du bliver med andre ord bedre til at kunne regne med dig selv som menneske.
Den energetiske forudsætning:
- Igennem nænsom og målrettet indføring i Qigongs universel-bevægelser bliver du bekendt med dit eget indre energetiske landskab. Dette indre landskab vil afsløre din livsvitalitet samt de blokeringer, som du er i stand til at opløse. Udfordringer og løsninger vil afsløre sig, som du enten havde glemt eksistensen af, eller som du ikke tidligere har været bevidst om. Energien/Pranaen/Qi-en vækker ånden, og ånden bevæger sjælen.
Uanset hvilken undervisning /Guiding jeg foretager, sker det ud fra ovenstående komponenter og forudsætninger. Derfor er Tao Qigong Heling langt mere end mindfulness i bevægelse eller et optrænings-supplement til Tai Chi.
Jeg har Guidet/undervist i Qigong som metode til vækst og udvikling siden 2004. Og du kan læse mere om, hvordan og hvor jeg Guider/underviser her.